Stævner og holdturnering

Vejledning til BadmintonPlayer

Når du vil deltage i individuelle turneringer eller Holdturnering, så skal du have en spillerprofil på www.badmintonplayer.dk, som er DGI og Badminton Danmarks konkurrenceaktivitetsportal. 

Her kan du som aktiv badmintonspiller:

  • tilmelde dig stævner/turneringer
  • se dine stævne- og turneringsaktiviteter
  • se dine holdturneringsaktiviteter (kampenes tid, sted, scorer osv.)
  • se din ranglisteplacering mm.


OBS: Klubben står for tilmelding til Holdturnering.

Til forældre som står for børnenes tilmeldinger
For at kunne tilmelde dit barn til turneringer, skal du have oprettet en brugerprofil. Derefter kan du oprette dit barn under din egen profil enten ved at tilknytte den spillerprofil klubben har oprettet for dit barn i forbindelse med Holdturnering, eller ved selv at oprette en profil til dit barn.



Med underbruger-funktionen kan du oprette nye brugere under din egen profil, så du kun har ét login (én email-adresse) til flere brugere. Det er ofte relevant for forældre, der ønsker at kunne styre deres børns profil på BadmintonPlayer og stå for deres tilmeldinger. En under-bruger kan altid senere laves om til en almindelig bruger ved at ændre email-adressen på profilen for underbrugeren.

Personer, der skal TILMELDES turneringer, skal have en spillerprofil, men behøver ikke at have en brugerprofil. 

Personer, som skal FORETAGE tilmelding, skal have en brugerprofil, men behøver ikke at have en spillerprofil (med mindre personen også skal tilmelde sig selv). 

  • Programmet for en turnering finder du på www.cup2000.dk under Vis turneringer, hvor du kan søge relevante turnering frem.

Sponsorer