Hos SheZone har vi fokus på bevægelse, fællesskab og udvikling. En af vores vigtigste opgaver er, at vi skaber et idrætsfællesskab kun for piger og kvinder, hvor alle vores medlemmer føler sig velkomne, udvikler sig og har det sjovt, når de er til træning. At føle sig som en del af fællesskabet, er helt centralt hos os, og du vil derfor ikke bare være frivillig, men en del af et idrætsfællesskab.
I SheZone har vi flere teams man kan blive en del af, alt efter hvor ens talenter og interesser ligger. Nogle er med i flere teams og andre holder sig til et. SheZones frivillige er hjertet og ånden i foreningen. Vi er stolte af vores frivillige, og ser det som en af vores fornemmeste opgaver at inspirere dem til at udvikle sig både fagligt og personligt.
Vi laver flere events om året, både for medlemmer og frivillige, sammen og hver for sig. Fællesskabet mellem de frivillige er lige så vigtigt som for medlemmerne.
Du kan se alle vores stillingsopslag her eller kontakte os på [email protected].