Velkommen til Roskilde Bueskytteklub 1972. Vi er en samfundsfokuseret organisation dedikeret til at bringe mennesker sammen gennem sport og aktiviteter. Vores klub er bygget på værdierne teamwork, venskab og personlig udvikling.
Klubbens Historie
Roskilde Bueskytteklub - RBK 72 - blev startet den 27. december 1971.
På denne dag besluttede Birthe og Verner Lillebro, Alfred Jørgensen og Kurt Olsen, at det skulle være en bueskytteklub i Roskilde.
De var alle fire startet med at skyde med bue og pil i Glostrup i 1971, men mente at der var grobund for en klub i Roskilde.
Roskilde Bueskytteklub blev optaget i Dansk Bueskytteforbund (DBSF) den 20. februar 1972.
Den 26. april 1972 var klubben klar til at hverve medlemmer, og det skete på biblioteket i Roskilde.
I 1989 tog klubben initiativ til Roskilde Miniturnering, som har været startskuddet på en øget fokusering på ungdommen på Sjælland, der ikke hidtil havde haft deres egne stævner. Initiativet har medført, at der i dag holdes separate ungdomsarrangementer.
I 2003 blev Roskilde Bueskytteklub kåret som "Årets Idrætsklub" i Roskilde.
Bueskytteklubben har fostret mange mestre gennem tiderne - lige fra sjællandsmestre og danmarksmestre til verdensmestre. Senest er Mikkel Nørgaard blevet juniorverdensmester i 2006 og Tom Henriksen blev europamester i august 2007.
I en lang årrække var klubben hjem for hundredevis af gæstearrangementer primært udført af Kurt Olsen.
Skoleklasser, private fødselsdage, polterarbender, kollega- og teamevents, alle er fortsat velkomne til at skrive og få arrangeret gæsteskydning med vores søde instruktører.
https://www.dgi.dk/artikel/ny-...
Det er pt. ca. 70 aktive medlemmer i Roskilde Bueskytteklub.
Medlemmerne i vores bestyrelse kan ses her på denne side.