Ridecenterets vedtægter

Vedtægter for Den selvejende institution Nordlandets Ridecenter

Vedtægter for

Den selvejende institution Nordlandets

Ridecenter

§1) Institutionens navn er S/I Nordlandets Ridecenter

Institutionens hjemsted er Bornholms Regionskommune

Institutionen er stiftet 3. februar 1984

§2) Institutionens formål er at varetage og fremme interessen for ridesport og øvrige forhold

vedrørende hestens brug og pleje, at etablere og drive en ridehal med tilhørende baner, stald

og klubhus.

§3) Formuen tilvejebringes ved medlemsindskud, indsamlinger, gaver og tilskud og anbringes

i institutionens faste ejendom, inventar og driftsmidler. For medlemsindskud, der skal være på

mindst kr. 300,00 udstedes beviser lydende på navn. Indskuddene afkaster ikke udbytte og

kan ikke kræves indløst, og overdragelse kan ikke finde sted.

§4) Som medlemmer kan optages enkeltpersoner, foreninger, og institutioner m.v., der føler

sig knyttet til institutionen og dens formål. Medlemskab er livsvarigt. Medlemskab giver ikke

ret til andel i formuen, og medlemmer hæfter ikke personligt for institutionens gæld. Hvert

medlem har uanset indskuds størrelse kun én stemme på generalforsamlingen. Stemme kan

afgives ved befuldmægtiget, dog kan ingen person afgive tilsammen mere end 5 stemmer.

§5) Institutionen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Som medlem af institutionen

udpeger Nordlandets Rideklub 4 bestyrelsesmedlemmer, medens de øvrige 3 vælges på

generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmerne vælges/udpeges for 2 år af gangen. Kun

myndige personer er valgbare. Første år afgøres ved lodtrækning, hvem der skal afgå efter et

år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær og

fastsætter selv sin forretningsorden. Møde holdes efter behov eller på forlangende af mindst 2

bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er mødt.

Afgørelsen træffes ved stemmeflerhed. Står stemmerne lige er formanden/næstformandens

stemme afgørende. Institutionen tegnes af formanden/næstformanden, i forbindelse med et

andet bestyrelsesmedlem. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves underskrift af

hele bestyrelsen.

§6) Generalforsamlingen er institutionens højeste myndighed Den ordinære general-

forsamling afholdes inden udgangen af første kvartal. Forslag, som ønskes behandlet på

general-forsamlingen skal indsendes til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.

Indkaldelse til generalforsamling med angivelse af tid og sted, sker med mindst 14 dages

varsel på www.nordlandets-rideklub.dk og evt i dagspressen.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsen aflægger beretning

3. Regnskabet forelægges

4. Indkomne forslag

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant

6. Valg af 2 revisorer og suppleant.

7. Evt.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Til ændring af vedtægter eller beslutning

om likvidation kræves en majoritet på 2/3 af de afgivende stemmer. Regnskabsåret går fra 1.

januar til 31. december

§ 7) Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen anser det for nødvendigt, eller

på begæring af mindst 10 medlemmer.

§ 8) Den ordinære generalforsamling vælger 2 revisorer og 1 suppleant. Revisorerne vælges

for 2 år, således at 1 revisor samt suppleant er på valg hvert år.

§ 9) Den generalforsamling, der endelig vedtager institutionens likvidation, udpeger et

likvidationsudvalg på 3 medlemmer til at realisere aktiverne og afvikle forpligtelserne.

Fremkommer der ved likvidationen et overskud, overlades det til andet ride formål, subsidiært

andre sportsfremmende formål i Bornholms Regionskommune.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling 3. februar 1994

Revideret på generalforsamling den 21. februar 2006.

§6 Revideret på generalforsamling den 28. februar 2013.