Tirsdag | 16.00 - 19.00

Stor bassin: 3,8m dybde

På frit svøm kan du svømme som du har lyst, eller du kan få vejledning i alt fra svømmeteknik til vandtilvænningsøvelser af en træner, som går på kanten. Der er både mulighed for banesvømning og mere fri svømning.

Svømning kan være en effektiv motionsform, der både giver kondition og styrke. Svømning kan også bruges som aktiv restitution og dermed være et godt supplement til eksempelvis løbe- eller cykeltræningen, fordi motionsformen er skånsom for muskler, led, knogler og sener.
Det er en oplagt mulighed at kombinere egen træning på frit svøm, mens børnene er til svømmeundervisning.

Tilmeld mig holdet:

Info
Tirsdag
16:00 - 19:00
Svømning
Alle køn
Jesperhus Badeland
Tilmeldingen er åben
5 / 20
650,00 kr. pr. sæson
65,00 kr. pr. sæson

Tilkøb ekstra dag

Vidste du, at du for kun 50 kr. ekstra pr. dag kan tilkøbe lige så mange ekstra svømmedage, som du ønsker hos Morsø Svømmeklub?

Når du tilmelder dig et hold, skal du blot vælge de ekstra dage, du gerne vil svømme. Prisen justeres automatisk med kun 50 kr. pr. ekstra dag, du tilvælger.


Godt at vide

som medlem af Morsø Svømmeklub

Omklædning:

  • Der er omklædning maks. 10 minutter før træningsstart.

  • Det er vigtigt, at du vasker dig grundigt med sæbe inden du tager svømmetøjet på. Ved brusebadet vaskes de døde hudceller af. Hvis de ikke vaskes af, inden man hopper i vandet, ender de døde hudceller i vandet inde i svømmehallen, og så skal der bruges flere kemikalier til at holde vandet rent.

  • Det anbefales at bruge svømmebriller (ikke dykkerbriller) da det er lettere at øve vejrtrækning.

  • Det anbefales at I bruger badedragt / badebukser

  • Det anbefales at alle langhåret sætter deres hår i op med elastik, så håret ikke falder ned i hovedet i undervisningen.

  • Det forventes at der er en god omgangstone i omklædningsrummet.

  • Det anbefales at du låser dine ting inde – du skal bruge en 5´er – du får den tilbage igen, når du låser skabet op.


I svømmehallen må du:

  • være i vandet, når din træner giver dig lov

  • kun gå

  • vente med tyggegummi til efter træning

  • ikke skubbe til andre

  • grine og have det sjovt

  • svømme


Forældre:

  • Forældre er meget velkomne til at se på fra indgangsområdet. Dog kan forældre efter aftale med trænerne - i opstarten - være ved bassinkanten, hvis barnet har brug for det.

  • Da trænerne har hold efter hinanden, er det ikke muligt for dem at være i omklædningsrummene. Hvis dit barn har brug for at blive guidet/hjulpet i omklædningsrummet, er det dit ansvar.

  • Bestyrelsen er til stede i svømmehallen de første 2 uger af sæsonen. De vil hjælpe med spørgsmål, eventuelle flytninger på holdene og lign. Gør endelig brug af dem – så kan trænerne have fokus på svømmeundervisningen.


Vorter:
Hvis du har fodvorter må du gerne svømme - når du er i behandling for dem.