På Lyngholm har vi vores helt eget kajaklaug, der giver dig muligheden for at udnytte vores
maritime område til fulde. Vi har flere forskellige typer kajakker, SUP boards og en enkelt kano til rådighed for vores medlemmer og et medlemskab giver dig ligeledes mulighed for at invitere gæster med på vandet.
Vi er et kajaklaug stiftet af og for beboere i ejendomsforenignen Lyngholm.
Lauget disponerer over en række kajakker, SUP boards m.m. som er opbevaret sikkert i ejendommen og som således gør det nemt at komme på vandet i de tilstødende kanaler.
Som medlem har du brugsret til at booke laugets udstyr og herunder at have gæster med på vandet så længe du selv deltager. Udstyret bookes i 2 timers intervaller, men du er velkommen til at booke flere blokke.
Overvejer du at blive medlem?
Det koster 500 kr. om året pr. medlem og medlemsskabet gælder hele husstanden. I forbindelse med indmelding koster det yderligere 500 kr i oprettelse og 500 kr. i depositum som refunderes ved udmeldelse. Herefter koster det årligt 500 kr. Anvend nedenstående oprettelsesformular for at blive medlem.
Er du allerede medlem?
Log på (højre øverste hjørne) for at få adgang til booking af laugets udstyr via holdsport.dk systemet. Her finder du også vejledninger til brug af udstyret m.m.. Er du ikke allerede medlem kan du oprette dig via linket oppe i højre hjørne som peger på en formular.
I Lyngholm kajaklaug har vi indkøbt forskellige redningsveste til børn og voksne, træklinier, paddle floats m.m. Ifølge havnereglement skal redningsvest altid medbringes. Fra den 1. oktober - 1. maj skal man have vesten på. I sommerperioden er det tilstrækkeligt, at den er med. Bemærk dette både gælder SUP boards og kajakker.
IPP2 står for “Euro Paddle Pass 2” og er en international standard for en basis kajakuddannelse som giver dig adgang til diverse kajakklubber. Det er en ca. 16 timers uddannelse som kan tages flere steder som weekendkursus i København. Det er ikke et krav at du har et IPP2 bevis for at benytte Lyngholms kajakker, men vi opfordrer til at tage et sådan kursus. Vi har bl.a. et samarbejde med Kajakhotellet, hvor laugets medlemmer kan opnå en rabat: https://kajakhotellet.dk/shop/....
Med et IPP2 kursus vil du bl.a. komme igennem alle grundlæggede havkajak teknikker, redningsøvelser og selvredninger.
Vær opmærksom på at det ligeledes som hovedregel kræver et svømmebevis som dokumenterer du kan svømme 1000 meter.
Der gælder de samme regler for SUPs som gør for kajak. Som udgangspunkt skal man naturligvis tage hensyn til forbudsområder,
ensretning og have hensyntagen til erhvervstrafikken som for alle andre lystfartøjer. Herudover følger disse anbefalinger fra By & Havn:
For mere information tjek følgende links: https://byoghavn.dk/havnen/kaj...
I Lyngholm Kajaklaug har vi igennem en række sæsoner indkøbt udstyr for at imødekomme forskellige ønsker og behov hos vores medlemmer. Det gælder både til store og små. Til nybegyndere og til dem som har allerede har været på vandet flere gange.
Således råder vi over fire plastkajakker, som er gode, stabile begynderkajakker med opbevaringsrum til madpakke m.m. To af disse har ror.
To stk. surfski, som er hurtige, åbne kajakker lavet i letvægtsmateriale. De er mindre stabile og anbefales derfor til dem, der allerede har erfaring med at være på vandet.
Ud over kajakker har vi anskaffet flere SUP-boards og en familievenlig, oppustelig kano, der er velegnet til kortere ture i kanalerne.
Endelig råder lauget desuden over diverse sikkerhedsudstyr såsom redningsveste i både voksen- og børnestørrelser, træklinjer og paddle floats, som naturligvis også står til rådighed.
Vi har desuden indgået en partneraftale med Kajakhotellet hvor vores medlemmer kan få 15% på udvalgte kurser m.m.
Bestyrelsen er frivillig og tjekker email løbende, men ikke dagligt. Vi gør vores bedste, men for god ordens skyld, skal vi nævne at der kan gå op til 14 dages ventetid.