Hej,
Lejre Esport blev etableret som forening i marts 2019 af forældre i Lejre Kommune.
Hvis der er plads på et hold, kan du prøvetræne op til en måned, før du skal betale kontingent.
Med Lejre Esport ønsker vi at tilbyde vores børn og unge trygge og gode vilkår for at udvikle sig indenfor esport sammen med ligesindede. I en forening hænger esport sammen med holdånd og god tone. Esport kombinerer en række mentale færdigheder og fysiske evner, som vi kan støtte i et miljø, hvor man er sammen med andre gamere. Samarbejde og udveksling med andre af Lejres foreninger bliver en del af oplevelsen, af at få bevægelse på programmet.
Vi ønsker en klub i høj grad ledet og drevet af unge, og hjælper unge som vil være trænere, ledere og frivillige med uddannelse og netværk. Ikke bare sjovt, men udviklende og en god pind på CV'et 😉 Ping us!
Lejre Esport holder til i kulturhuset Felix, og er nu i gang med 40 aktive unger til Fortnite og CS:GO. Vi arbejder på at udvide med nye spil og aktiviteter.
Mange esportshilsner
Rikke, Theis, Mia og Bo
Lejre Esport (CVR 40377913) - E-mail: [email protected]