Velkommen til Køge Bueskyttelaug

Om lauget

Køge Bueskyttelaug blev stiftet i starten af 2. verdenskrig, nærmere bestemt den 10. juni 1941.

Lauget er dermed en af Danmarks ældste bueskytteklubber.
I mange år levede lauget et stille liv, med en lille medlemsskare.
Siden starten af dette årtusinde har tingene dog taget fart og klubben har fordoblet sit medlemstal, således der i skrivende stund er over 70 medlemmer.
Hvor lauget tidligere primært havde senior medlemmer, er nu ca. halvdelen børn og unge under 18 år.
Tilstrømningen af unge mennesker til lauget syntes at fortsætte og det er jo en god ting.

Køge Bueskyttelaug er medlem af:
  • Bueskydning Danmark (BD)
  • Dansk Idrætsforbund (DIF)
  • Det internationale Bueskydningsforbund - World Archery (WA)