Hockey, eller field hockey, som vi bliver nødt til at kalde det for ikke at blive forvekslet med alle de andre udgaver af hockey, er en kæmpe sport stort set alle andre steder end i Danmark.
Det vil vi i Hørning hockeyklub meget gerne forsøge at ændre på. Vi har indtil nu haft fokus på de helt unge børn der kunne spille med i U8, men har nu skabt et trænerteam der er stort nok til at vi kan åbne op for flere medlemmer i flere årgange.
Vores mål er at hockey skal være en af de store udendørs sportsgrene i byen, og vi drømmer om at have flere ungdomshold, samt seniorhold i både herre og dame rækkerne. Men indtil der er nok til det, spiller vi mænd og kvinder, piger og drenge sammen - både til træning og i turneringer.
Da hockey er en stor sport i mange andre lande, favner vi mange nationaliteter. Vores seniorteam er en blanding af internationale studerende, ex-pats og danskere.
Nysgerrig? Kom og vær med!