Vedtægter

Vedtægter

§ 1 Navn og hjemsted

1.1 Foreningens navn er: ” Holbæk Ishockey Klub”. Den er startet den 11. august 2025 og er stadfæstet ved

generalforsamling den 15. august 2025.

1.2 Foreningen har hjemsted i Holbæk kommune.

§ 2 Formål

2.1 Foreningens formål er ved træning og konkurrence på amatørniveau i Holbæk at fremme ishockey spillet i

Vestsjælland igennem sociale, sportslige og udviklende aktiviteter samt deltagelse i danske og internationale

turneringer.

Dette omfatter:

 Afholdelse af træning og kampe (på udendørs bane i Holbæk samt leje af haller i andre byer/lande).

 Skabe socialt fællesskab blandt medlemmerne.

 Arbejde for etablering af en ishockeyhal i Vestsjælland.

2.2 Foreningen har desuden til formål at fremme medlemmernes interesse i at dyrke idræt i form af ishockey.

Foreningen har også til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen og fremme medlemmernes

lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen gennem folkeoplysende aktiviteter. Foreningen varetager

disse interesser på et almennyttigt grundlag.

§ 3 Medlemsforhold

3.1 Som aktivt medlem kan optages enhver, der tilslutter sig foreningens formål og betaler kontingent for en

periode på mindst et år.

3.2 Der kan på samme måde optages passive medlemmer.

3.3 Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og øvrige bestemmelser.

3.4 Optagelse af umyndige som medlem af foreningen kræver samtykke fra forældre/værge.

§ 4 Kontingent

4.1 Foreningens kontingent reguleres hvert år til den kommende sæson med udviklingen i nettoprisindeks pr.

december foregående pr. regulering afrundes opad til nærmeste 10kr

4.2 Medlemskabet gælder for et år regnet fra hver 1. august.

4.3 Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af

bestyrelsen.

4.4 For passive medlemmer opkræves kontingentet årligt forud

4.5 Såfremt et medlem ikke betaler kontingent rettidigt, og ikke har betalt efter at være blevet rykket, slettes den
pågældende som medlem, og udelukkes fra aktiviteter.
4.6 Kontingentet udgør for
 Aktivt medlem: 150 kr./år
 Passivt medlem: 50 kr/år

§ 5 udelukkelse og eksklusion

5.1 Et medlem kan udelukkes midlertidigt for en periode op til seks måneder eller kan ekskluderes, såfremt
vedkommende handler til skade for foreningen, eller hvis vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser.
Eksklusion indebærer, at medlemskabet ophører.
5.2 I sager om midlertidig udelukkelse og eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen
træƯer sin afgørelse.
5.3 Såfremt et ekskluderet medlem senere anmoder om optagelse i foreningen, afgør bestyrelsen spørgsmålet.
5.4 Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af foreningen, før
vedkommende har betalt sin gæld til foreningen.

§ 6 Generalforsamling

6.1 Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningsanliggender.
6.2 Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år inden udgangen af august måned, indkaldes med
mindst 3 ugers varsel ved opslag og meddelelse på de sociale medier eller ved meddelelse på e-mail til alle
medlemmer med kendt e-mailadresse.
Indkaldelsen skal indeholde tid og sted og foreløbig dagsorden, samt oplysning om, at forslag fra medlemmer
skal være fremme hos bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingen.
Endelig dagsorden udsendes senest 1 uge før generalforsamlingen på samme måde som indkaldelsen, og den
endelige dagsorden skal indeholde oplysning om de forslag, som skal behandles og de valg, der skal foretages
skal medfølge.
Den ordinære generalforsamling kan afholdes fysisk, virtuelt eller som en kombination af disse.
6.3 Stemmeret har alle aktive medlemmer over 18 år og bestyrelsen, og én forældre/værge til aktive medlemmer
under 18 år.
Det forudsættes medlemskab af foreningen i de sidste seks måneder før generalforsamlingen, og at der ikke er
kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

§ 7 Dagsorden for ordinær generalforsamling
7.1 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1 Valg af dirigent.
2 Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3 Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse samt budget for det kommende år.
4 Fastsættelse af kontingent.
5 Behandling af eventuelle indkomne forslag.
6 Valg af formand
7 Valg af kasserer
8 Valg af den øvrige bestyrelse.
9 Valg af suppleanter til bestyrelsen
10 Eventuelt.

§ 8 Generalforsamlingens ledelse m.v...

8.1 Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.
8.2 Generalforsamlingens beslutninger vedtages ved simpelt stemmeflertal, jfr. dog punktet 14.
8.3 Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal på begæring fra 1. stemmeberettiget medlem
afstemning og valg foregå skriftligt.
8.4 Generalforsamlingens beslutninger indføres i protokol.

§ 9 Ekstraordinær generalforsamling.

9.1 ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/3
stemmeberettigede skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen
afholdes senest en måned efter begæringen er fremsat overfor bestyrelsen med oplysning om det emne, der
ønskes behandlet.
9.2 Om indkaldelsesmåden og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i § 6, stk. 2.

§ 10 Bestyrelse – valg.

10.1 Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan
nedsætte nødvendige udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
10.2 Bestyrelsen består af 6 medlemmer, en formand, en næstformand, en kasserer samt 3 yderligere
medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv, og foretager fornøden fordeling af opgaverne.
Alle valg sker på ordinær generalforsamling for 1 år.
10.3 Indvalgte ”ikke” aktive medlemmer skal være indmeldt i Holbæk Ishockey Klub som aktivt medlem inden
starten af den efterfølgende sæson.

§ 11 Konstituering – tegningsret.
11.1 Bestyrelsen konstituerer sig snarest, dog senest inden fjorten dage efter generalforsamlingen på et
bestyrelsesmøde.
11.2 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal være tilgængelig til
medlemmerne.
11.3 Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden
eller næstformanden er til stede.
11.4 I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted.
11.5 Over bestyrelsens handlinger føres der protokol.
11.6 Foreningen tegnes af formanden og mindst yderligere et bestyrelsesmedlem i foreningen. Daglige
økonomiske dispensationer i pengeinstitutter, online bankning, herunder betalinger, overførsler,
kontanthævninger og kontantbetalinger udføres af foreningens kasserer. Et bestyrelsesmedlem udover kasserer
har kiggeadgang til online bankning.
I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre og andre økonomiske spørgsmål,
tegnes foreningen af den samlede bestyrelse i foreningen. Kontoudtog fra banken sendes til både formand og
kasserer.

§ 12 Regnskab.

12.1 foreningens regnskabsår er fra 1. maj til 30 april. Bestyrelsen skal inden 1. juni afgive årsrapport for det
foregående år til revisoren.
12.2 Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet
med revisorens påtegning og underskrift.

§ 13 Revision.

13.1 Driftsregnskabet og balance udarbejdes af registreret eller statsautoriseret revisor.
§ 14 Vedtægtsændringer.
14.1 Ændringer i vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, såfremt 2/3 af de fremmødte medlemmer
stemmer for ændringsforslaget, som fremgår af dagsordenen.
14.2 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 15 Foreningens opløsning.

15.1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger,
hvoraf den ene skal være ordinær.
15.2 I tilfælde af foreningens opløsning skal dens formue, der er i behold, anvendes til gavn for ishockeyens
bevarelse i Holbæk.