Vaskeægte håndboldglæde!
LykkeLiga skal skabe flere smil, grin og positive oplevelser for udviklingshæmmede børn og deres familier. Metoden er sport, bevægelse og sociale fællesskaber, hvor hele familien involveres.
LykkeLiga er holdånd på alle positioner. Vi vil opbygge et sjovt, skævt og kærligt fællesskab mellem familier med udviklingshandicappede børn.
Oplevelser og fællesskab som rækker langt uden for håndboldbanen.
Lykkeliga Kids: 5-16 år
Lykkeliga Ungdom: 16-25 år
I HIK-Rosendal kan vi nu tilbyde håndbold for både Lykkeliga Kids og Lykkeliga Ungdom. De er lige nu slået sammen og træner på samme tid, men med fokus på opdelt træning, når det giver mening.
Hvis der bliver stor tilgang af spillere, er der mulighed for at få en times halleje mere, således at Ungdom og Kids træner på forskudte tidspunkter.
Målgruppen på disse hold er alle de børn og unge, som ikke kan være på klubbens andre holdtilbud. Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn passer ind på Lykkeliga kan du kontakte trænerne på holdet.
HIK-Rosendal stiller dygtige, kompetente trænere til rådighed. Men har man brug for ekstra støtte, f.eks. til at komme rundt på banen, skal man selv medbringe personlig ledsager, forældre eller en anden støtte.
Vi træner i Rosendalhallen torsdag kl. 17-18.