Ketcherleg

Ketcherleg

Hvalsø Badminton Club og Hvalsø Tennisklub er i denne indendørssæson igen fælles om initiativet ”Ketcherleg” for 3-6 årige børn.

En gang om måneden laver vi on søndagen fra kl. 10.00 - 11.30 en masse sjove aktiviteter primært med miniketchere og badmintonbolde/tennisbolde samt fluesmækkere og balloner, og det er hensigten at børnene skal hygge sig i fællesskab med forældre om aktiviteten, så minimum 1 deltagende forældre pr. barn. Indholdet er planlagt, så man sagtens kan være med, selvom man ikke tidligere har deltaget.

Træneren er Søren Kofoed, der har over 20 års trænererfaring i badminton på mange niveauer ”f.eks. træning af 6-8 årige børn, elite ungdom, 3. division voksne, motionister, træner for nuværende OL-sølvvinder og All England mester Carsten Mogensen, da han var 16-17 år". Søren er selv tidligere divisionsspiller i badminton gennem mange år, og på tennisfronten er han nuværende kommunemester.

Der er låneketchere nok til alle, så det eneste som skal medbringes er det gode humør

Det koster kun 20 kr. at deltage pr. barn pr. gang. (forældre er gratis med)

Datoer meldes ud løbende via opslag i hallen. Tilmelding skal ske til Søren Kofoed på sms på 40 42 17 43.