Frivillige i Glostrup Basketball

Frivillige i Glostrup Basketball

I en klub som Glostrup Basketball er der brug for, at mange forskellige personer er tilknyttet, for at få det hele til at fungere. Lige fra medlemmer af bestyrelsen, trænere, hjælpetrænere, dommere, turneringsledere m.m.

Fælles for disse mennesker er, at de ikke får ”løn” for deres arbejde, men i stedet yder en frivillig indsats til stor fordel for klubben og dens mange medlemmer.

For at klubben skal bestå og udvikle sig har den brug for flere frivillige personer, der vil investere lidt af deres tid og overskud i klubben. Alle former for hjælp vil blive modtaget med glæde.

Har du lyst til at bidrage med dine evner og være en del af fællesskabet i og omkring klubben, så kontakt gerne [email protected]


Der hvor du som frivillig kan hjælpe Glostrup Basketball på, kan være med opgaver så som:

  • Bestilling af uniformer til de forskellige hold
  • Kontaktperson til Sparta (vores officials opgaver hvor klubben tjener gode penge)
  • Hjælp til ekstern kommunikation (pressemeddelelser, pr for klubben)
  • Materialeansvarlig (indkøb, styr på hvad vi har af bolde, tøj osv.)
  • Stå i bod til hjemmekamps arrangementer
  • Koordinere Børnelodder til klubbens ungdomshold
  • Hjælpe til med juleafslutning/pizzahygge/Fastelavn/camps/afslutningsfesten mm
  • Kursus-ansvarlig, som kan hjælpe med afvikling af dommer- og trænerkursus
  • Stævnetilmelder/koordinator
  • Sponsorsøgning til især spilletøj, ungdomsarbejdet og så vi har mulighed for at tilknytte flere trænere.
  • Skrive på de sociale medier, så klubben er synlig i lokalsamfundet.


Listen er lang – vi kan sikkert finde noget som alle kan hjælpe med.


For uddybelse/forklaring af nogle af opgaverne kan man rette henvendelse til [email protected]