MTB-træning

Gl. Rye MTB har en stadigt voksende ungdomsafdeling med fast ugentlig træning. Vi arbejder med at lege teknikken ind i ungerne i en aldersopdelt træningsform. Læs om klubbens træninger og klubbens værdier i artiklen herunder.

Alle beskeder og nyheder vedrørende klubben gives og formidles igennem Holdsport, hvor du også er velkommen til at stille spørgsmål til trænerne. Du kan også skrive til bestyrelsen på [email protected]

Hvornår træner I?

Vi træner alle torsdage fra ca. 1. april til 1. oktober fra 17:00 – 18:30

Hvor træner I?

De yngste årgange (Børnehave/0. kl. - 1. kl.) træner med udgangspunkt fra “Klubhulen”, som er garageanlægget over for boldbanerne i Gl. Rye.

De ældre årgange (3. kl og opefter) kører som regel på "Danmarks Tag" - med mødested på enten P6 eller P7.

Et par gange både før og efter sommerferien tager vi på tur. Det kan for eksempel være til Bikeparken i Silkeborg, Skanderborg Trailcenter eller Nordskoven ved Silkeborg.

Scan eller klik på QR-koderne herunder, for at finde vej.

Klubhulen

De yngre hold træner for det mest med udgangspunkt i Klubhulen - garageanlægget ved siden af fodboldbanerne ved Gl. Rye Skole.

Danmarks Tag - P6 og P7

De ældre hold træner ofte på Danmarks Tag - et af Danmarks mest anerkendte MTB-spor. Vi mødes ved P6 eller P7 - to parkeringspladser, der ligger lige ved siden af hinanden på Knøsvej.

Silkeborg Bikepark

Et par gange om året tager vi hele klubben på tur til Silkeborg Bikepark.

Trailcenter Skanderborg

Trailcenter Skanderborg er et fedt sted at øve teknik. Her er også nem adgang til Prærien - et blåt spor med røde sløjfer.


Nordskoven

Nordskoven er et af de super fede spor tæt på Silkeborg. Her er både grønne, blå, røde og sorte spor. Et par gange om året tager vi på tur til Nordskoven. Vi mødes ved Skydebanen.

Vesterskoven

I Vesterskoven ved Silkeborg er et af Danmarks bedste flow-spor. Vi mødes ved Mindestenen på vest-siden af skoven.


Her er lidt snapshots fra vores MTB-aktiviteter.