Hjælp FIK med at gøre U18 VM til en succes
Fra den 13. til den 21. april afholdes U18VM i Frederikshavn. Tyskland, Østrig, Ukraine, Japan og Ungarn deltager sammen med det danske U18 landshold.
FIK står får afviklingen af arrangementet i samarbejde med DIU - og vi er nu gået i gang med at sætte holdet af hjælpere, som kan medvirke til at gøre turneringen til en succes. I ugen op til ankommer holdene drypvis, og hjælper aktiviteterne starter derfor stille og roligt fra cirka den 6. april.
Vi skal bruge hjælpere til:
Kampafvikling:
Udvisningsbokse, tidtagning mv. – kontakt Lars Vangsted: [email protected]
Teamservice:
Forberedelse og servering af kaffe, te og frugt til holdene ved træning og kamp – kontakt Annette: [email protected]
Rengøring:
Tømning af affaldsspande og let rengøring/tjek af omklædningsrum – kontakt Lars Mølholt: [email protected]
Team hosts:
Kontaktperson for et hold og bindeled til turneringssekretariatet - vi mangler til Ungarn, Tyskland og Østrig – kontakt Lars Mølholt: [email protected]
Tøjvask:
Afhentning og levering af vasketøj til holdene, sætte vaske over, tørretumble. Alt sammen i hallen – kontakt Lars Mølholt: [email protected]
Daglig blæksprutte:
Hjælp med løst og fast af praktiske opgaver, der opstår undervejs – kontakt Lars Mølholt: [email protected]
Cafeteria:
Bemanding af cafeteriet under kampe og hjælp til bespisning af hjælpere og officials – kontakt Annette: [email protected]
Som hjælper får du:
- T-shirt (+ jakke til bokspersonale mv.)
- Hjælper-arrangement med spisning og oplæg fra DIU lørdag den 20. april om eftermiddagen
- Mulighed for at tjene X’er til dit FIK kontingent
- En fed oplevelse sammen med alle de andre ildsjæle omkring Frederikshavn Ishockey Klub