Om os


Velkommen til Foreningen Rygtræning i Solrød, herefter kaldet FRIS.

FRIS har eksisteret siden 2002, under folkeoplysningsloven. Formålet med træningen er, at tilgodese folk med forskellige ryglidelser, gigt og i det hele taget problemer med bevægeapparatet.

Der er evidens for, at træning i varmtvandsbassin er en særdeles effektiv træning og motionsform for målgruppen. 

Når det varme vand bærer kroppens vægt, belastes led og knogler mindre. 

Når vandtemperaturen er få grader under legemstemperaturen, er det muligt, at opholde sig i vandet i længere tid, selv ved få bevægelser.
Vores dygtige instruktør er opmærksom på den enkelte og giver individuelle anvisninger til den enkelte, selvom det er hold træning.



Vedtægter Foreningen Rygtræning i Solrød (FRIS)
§ 1. Formål:
At skabe en mere tålelig tilværelse for personer med handicap i ryg og bevægeapparat. Personerne oplæres til, efter
endt træning, selv at kunne fortsætte de indlærte øvelser.
Undervisningen foregår i Solrød Svømmehal, i varmtvandsbassinet. Undervisningen er baseret på vandgymnastik,
instrueret af professionelle instruktører.
§ 2 Kontingent.
Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Kun personer, der har indbetalt kontingent kan deltage i
foreningens aktiviteter. Bestyrelsen har til enhver tid ret til at ændre kontingentet, så det bliver lavere.
§ 3. Bestyrelsen.
Foreningen ledes af 3-5 medlemmer, der udgør bestyrelsen. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Formanden tegner foreningen overfor offentlige myndigheder.
Ved kontraktlige forpligtelser deltager formanden sammen med et bestyrelsesmedlem.
Såfremt der er bestyrelsesmedlemmer der forlader bestyrelsen i valgperioden, kan bestyrelsen supplere sig indenfor
medlemskredsen. Valget bekræftes på den kommende generalforsamling.
Bestyrelsen kan tillade passivt medlemskab af kortere varighed.
Foreningens adresse er til enhver tids siddende formands. Foreningen skal være hjemmehørende i Solrød Kommune.
§ 4. Generalforsamling
Den årlige generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel via elektronisk meddelelse til medlemmerne.
Generalforsamlingen skal være afholdt inden udgangen af marts måned. Adgang til generalforsamlingen har kun
personer, der har indbetalt kontingent for den gældende sæson. Dog skal den i § 3 nævnte undtagelse respekteres. På
den årlige generalforsamling vælges i lige år formand og kasserer, i ulige år vælges næstformand og eventuelt 2
bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted. På den årlige generalforsamling vælges foreningens revisor. Valget er
for 1 år. Genvalg kan finde sted. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Der stemmes personligt, eller ved skriftlig fuldmagt. Fuldmagten skal afleveres til dirigenten ved generalforsamlingens
start.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 12 medlemmer udtrykker ønske
herom. Inhabilitetsreglen jævnfør almen forretningsret skal respekteres.
§ 5 Regnskab
På hvert års ordinære generalforsamling fremlægges revideret regnskab for det sidst forløbne kalenderår til
godkendelse. Regnskabet underskrives af bestyrelsen. Der fremlægges foreløbigt budget for det kommende år.
§ 6 Opløsning af foreningen
Foreningen kan kun opløses ved en generalforsamlings beslutning. Såfremt dette sker, skal en eventuel formue tilfalde
Solrød Kommune.
Vedtaget på generalforsamlingen den 27. februar 2023





Bestyrelse

Medlemmerne i vores bestyrelse 2026

Forperson: Ulla Søe

Næstforperson: Gitte Bay

Kasserer: Hans Erik Andersen

Bestyrelses Medlem: Else Elisabeth Larsen

Bestyrelses Medlem: Thikhamporn Larsen

Underviser: Linda Rohde

Der er i øjeblikket ikke nogle fremhævede profiler