Miniton

En god start for de mindste og så får forældrene også lidt motion. Det er som regel dem der er mest trætte efter træningen.

For forældrene er selvfølgelig med, når børnene gennem leg bliver indført i badmintonspillets herligheder.

Vi spiller:

Lørdag fra kl. 9.00-10.00 i Frederiksberg hal 3.

Miniton er for børn i alderen 4-8 år og ideen med miniton er, at børnene skal blive glade for at røre sig.

De får chancen for at lege badminton, få nye oplevelser med familien, god teknik og ikke mindst få en masse nye venner.

Til miniton har forældrene en aktiv rolle. Det kræves nemlig, at hvert barn har en aktiv deltagende ledsager med til hver træning.

Børnene vil rotere mellem forældre/ledsagere, så børnene bliver uafhængige af forældrenes tilstedeværelse.

Kravet om ledsager betyder, at børnene kan få meget mere spil, end de vil opnå når de er sammen med en jævnaldrende.

Forældrene/ledsagerne behøver ingen badmintonforudsætninger, da de primært skal kaste bolde og hjælp børnene.

Der trænes primært badmintonteknikker, men der vil selvfølgelig også indgå legeelementer, der udfordrer den almene motorik.

På den måde udvikles barnet stille og roligt, og kan på et tidspunkt begynde at spille på de almindelige træningshold.

Der vil være kvalificerede instruktører fra FKIF hver gang, som vil sørge for, at alle får en dejlig og lærerig oplevelse - hver gang!

I starten vil det være muligt at låne kethcere i hallen, så det eneste man behøver, er indendørs tøj og evt. sko.