Vedtægter

Vedtægter



 

 

(http://www.eggeslevmaglesgif.dk/)

Forsiden (http://www.eggeslevmaglesgif.dk/)

Foreningen (http://www.eggeslevmaglesgif.dk/foreningen/)

 

§ 1 – Navn

Foreningens navn er Eggeslevmagle Skytte- Gymnastik- og Idræts Forening. Foreningen er stiftet i 1867.

Foreningens hjemsted er Eggeslevmagle, Slagelse Kommune, Region Sjælland.


§ 2 – Formål

Foreningens formål er ved idræt og andet kulturelt virke, at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.


§ 3 – Tilslutning

Foreningen er tilsluttet DGI Vestsjælland, De Danske Skytteforeninger Vestsjælland (DDS Vestsjælland) og Danmarks Idrætsforbund.


§ 4 – Medlemmer

Stk. 1: Som aktive medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter. Som passive medlemmer kan optages enhver.

Stk. 2: Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den fnder grund dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.


§ 5 – Ledelse

Stk. 1: Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 5 – 6 bestyrelsesmedlemmer. Stk. 2: Formanden vælges for 2 år på lige år. Alle øvrige vælges for 2 år med halvdelen hvert andet år. Stk. 3: Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, kasserer og sekretær.

Stk. 4: Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 15 år.

Stk. 5: Der vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og en revisorsuppleant for 1 år ad gangen.


§ 6 – Aktiviteter

Stk. 1: Bestyrelsen skal godkende oprettelser og nedlæggelser af aktiviteter som fremlægges til godkendelse ved førstkommende generalforsamling. Stk. 2: Bestyrelsen er repræsenteret med et medlem i hvert aktivitetsudvalg.

Stk. 3: Hver aktivitet ledes af et aktivitetsudvalg nedsat eller valgt i de enkelte aktiviteter og godkendt af bestyrelsen.

Stk. 4: Aktivitetsudvalget skal arbejde efter den til enhver tid gældende forretningsorden som er godkendt af bestyrelsen. Aktivitetsudvalget er ansvarlig for at arbejde indenfor det af bestyrelsens godkendte budget.

Stk. 5: Et aktivitetsudvalg kan ikke sælge eller pantsætte større effekter tilhørende foreningen.


§ 7 – Kontingent

Stk. 1: Medlemskontingentet: består af summen af to beløbsandele:

En beløbsandel der omfatter Driftskontingent.

En beløbsandel der omfatter Aktivitetskontingent.

Stk. 2: Driftskontingentet: dækker alene de budgetterede udgifter til foreningens drift under hovedkassen. Driftskontingentets størrelse fastlægges af bestyrelsen efter generalforsamlingens godkendelse af budgettet for indeværende år.

Stk. 3: Aktivitetskontingentet: fastsættes af de enkelte aktivitetsudvalg for den pågældende aktivitet og kan kun fastsættes med én sats for hver hold under aktiviteten.

Stk. 4: Medlemskontingentet kan kun opkræves som ét samlet beløb bestående af driftskontingentet og aktivitetskontingentet. Stk. 5: Et passivt medlemskab kan erhverves ved betaling af et driftskontingent.


§ 8 – Forpligtelser

Stk. 1: Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.

Stk. 2: Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen ud over kontingentforpligtelsen. 

Stk. 3: Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.


§ 9 – Myndighed

Stk. 1: Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes inden udgangen af marts måned og indkaldes ved opslag på foreningens område og ved annoncering på hjemmeside og på de sociale medier som bestyrelsen finder fornødent, med mindst 3 ugers varsel.

Stk. 2: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 14 dage før.

Stk. 3: Fremmødte medlemmer har stemmeret. For at have stemmeret ved generalforsamlingen, skal medlemmet have indbetalt sit kontingent så betids, at dette er registreret på foreningens konto senest 31/12 – i året før. Dog gælder for de, der er under 15 år, at deres stemmeret sker ved fremmøde af

forældre eller værge, med behørig dokumentation. Kun en stemme pr. person – forældre eller værge – selvom man har flere børn eller selv er aktiv.

Stk. 4: På generalforsamlingen kræves ved ankesager over medlemsudelukkelse, at mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer, stemmer for udelukkelsen. Der skal være skriftlig afstemning.

Stk. 5: På generalforsamlingen afgøres alle andre sager ved almindelig stemmeflertal (flere end halvdelen). Skriftlig afstemning skal efter ønske foretages. Stk. 6: Der føres protokol over vedtagne beslutninger.


§ 10 – Generalforsamlingen På den ordinære generalforsamling behandles følgende:

  • Valg af dirigent og stemmetællere

2.             Aflæggelse af beretning

3.             Forelæggelse af det reviderede regnskab

4.             Behandling af indkomne forslag

5.             Forelæggelse af budget for indeværende år.

6.             Valg:          a) formand

  • bestyrelsesmedlemmer
  • suppleanter
  • revisorer
  • revisorsuppleant

7.             Eventuelt


§ 11 – Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen fnder det fornødent, eller når mindst 25% af foreningens eller mindst 2/3 af et selvstændigt aktivitetsområdes aktive medlemmer over 15 år, stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

Stk. 2: For medlemmer der er under 15 år sker det ved forældres eller værges skriftlige krav.


§ 12 – Tegningsret

Foreningens tegnes ved underskrift af formand eller kasserer. Ved dispositioner over 30.000 kr. kræves underskrift af formand og kasserer. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, indgåelse af driftsaftaler samt ved optagelse af lån, underskrives af den samlede bestyrelse.


§ 13 – Forretningsorden Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.


§ 14 – Bestyrelsen

Vedtagelse i bestyrelsen kræver, at over halvdelen af bestyrelsen stemmer herfor.

Bestyrelsen er forpligtiget til i henhold til ”Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.” af 1. juli 2005, at indhente de omtalte attester.


§ 15 – Protokol

På bestyrelsesmøderne føres protokol, hvoraf det skal fremgå, hvad der er besluttet på møderne.


§ 16 – Æresmedlem

Som æresmedlem kan indstilles en person/personer som har udført et mangeårigt arbejde for Eggeslevmagle SG&IF eller på anden vis har ydet noget helt specielt for foreningens ve og vel.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, hvilken eller hvilke personer, der kan/skal udnævnes som æresmedlem af foreningen og ved godkendelse herved, bliver fritaget for enhver form for kontingentbetaling fremover.


§ 17 – Regnskabsår Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

Regnskaberne skal til enhver tid være bogført og i en sådan orden, at uanmeldt revision kan fnde sted uden forsinkelse.


§ 18 – Opløsning

Stk. 1: Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum stemmer herfor.

Stk. 2: Ophører foreningen at eksistere, eller udmelder foreningen sig af DDS Vestsjælland eller DGI Vestsjælland, skal den til disse afleverer samtlige herfra modtagne ejendele.

Stk. 3: Udover det i stk. 2 nævnte tilfalder foreningens formue idræts- og ungdomsarbejdet i Eggeslevmagle – og Skælskør sogne.


§ 19 – Våbenpåtegning

Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning, er foreningens bestyrelse forpligtet til at give orientering til politiet eller om fornødent at tilbagekalde påtegningen over for et medlem der efter bestyrelsens skøn, af hvilken som helst årsag, ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben.


§ 20 – Vedtægtsændringer

Stk. 1: Ændring af disse vedtægter kan kun fndes sted på den ordinære generalforsamling.

Stk. 2: På generalforsamlingen kræves til ændring af disse vedtægter, at mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer, stemmer for forslaget. Der skal være skriftlig afstemning

Således vedtaget på generalforsamlingen den 21. marts 2001. Vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlingen den 15. marts 2006.

Redaktionelle ændringer og forslag fra generalforsamlingen den 15. marts 2006 endelig vedtaget på generalforsamlingen den 14. marts 2007. Redaktionelle vedtægtsændringer vedtaget ved generalforsamlingen den 12. marts 2008.

Vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlingen den 10. marts 2010. Redaktionelle vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlingen den 2. marts 2011. Vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlingen den 5. marts 2013 Vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlingen den 7. marts 2015

Vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlingen den 20. marts 2023



Ann Liza Maegaard Vestberg    Torben Christiansen

Formand                                                 Dirigent