Klubbens historie

Egebjerg sportsklub

Klubbens historie

Klubbens historien tog sin spæde begyndelse i 1970 hvor Ballerup Kommune tildelte en gruppe fodboldglade medborgere et mindre jordlod til brug for sportslig udfoldelse. Fodboldbanen var initialt både knoldet og skrånende men blev hurtigt planet og grusbelagt.

Senere samme år synes også en spirende lokalinteresse for tennis at kunne spores. Interessen tog til i styrke, da man fornemmede at Ballerup Kommune ville stille arealer til rådighed for en eller flere tennisbaner. Da etablering af et eventuelt kommende tennisanlæg imidlertid skulle finansieres af borgene selv, skønnede man, at mindst 40 personer skulle være involveret i projektet hvis dette skulle kunne gennemføres.

Torsdag d. 19. september 1970 blev der så afholdt stiftende generalforsamling i Egebjerg Tennis Club. Ikke mindre end 44 sportsengagerede egebjergborgere var mødt op for at 'skrive historie'. Udover tennis favnede den nyetablerede klub også aktiviteterne fodbold, motion, etablering og vedligeholdelse af legeplads samt afvikling af fester. Med den pallette af aktiviteter som tennisklubben kunne mønstre, besluttede man i 1975 at ændre klubbens navn til Egebjerg Sportsklub.