Kort om Sporten

Hvad er Middelalderkampsport?

Middelalderkampsport er en voksende sportsgren i Danmark og udlandet. Den er vokset ud af interesse for historie, såvel som kampsport. Sportsgrenen fandtes også i middelalderen, under det franske navn ”Buhurt”, og blev afholdt i forbindelse med turneringer, såvel som krig. Det var dengang træning til når soldaterne skulle i felten, samt underholdning for publikum. I dag dyrkes interessen naturligvis ikke med henblik på krig, men ud af fascinationen af kropslig udfoldelse og livet i middelalderen.

Hvad går sporten ud på?

I holdkampene går det ud på at få modstanderne i jorden. Kategorierne varierer i størrelse fra 3 til 16 personer på et hold. En kæmper dømmes ude når tre punkter rører jorden, dvs. Fødder og hånd, albue, knæ eller lignende. Tre punkter i jorden indikerer at kæmperen er ude af balance, og derfor ville være så godt som død hvis våbnene var skarpe. Kampen er slut når et helt hold ligger på jorden, eller der opstår en 3 mod 1 situation. I duellerne dømmes kæmperne på point.

Er middealderkampsport farligt?

Dette er et spørgsmål vi ofte bliver stillet. Det simple svar er ”Ja”, men det er ikke nær så farligt som man skulle tro. Som med enhver anden sportsgren ser vi forstuvninger og overbelastninger af sener og led. Som i boksning oplever vi også ind i mellem skræmmer på næse, øjenbryn og læber. En sjælden gang i mellem oplever vi brækkede knogler. DMKS arbejder altid på at gøre sporten så sikker som muligt. Men som med al kropslig udfoldelse så sker der uheld, og det er udøverne forberedt på.

Kategorier:

Middealderkampsport/buhurt er en fuldkontaktssport hvor man kæmper i rustning med forskellige slags middelalder våben.

Der findes forskellige kategorier;

1vs1 Sværd og Skjold

1vs1 Sværd og Buckler

1vs1 Polearm

1vs1 Langsværd

Profight

Alle 1vs1 kategorier er delt om i mænd og kvinder.


Derudover er der grupperkategorierne;

3vs3 Kvinder

5vs5 Kvinder

5vs5 Mænd

10vs10 Mænd

16vs16 Mænd

Kort om reglerne i grupperkategorierne:

Kæmperne må:

  • Slå med sit våben og skjold
  • Slå, sparke og bryde sin modstander i jorden
  • Spænde ben for sin modstander
  • Læne sig op ad rælingen
  • Hente nyt våben hvis et våben er tabt


Kæmperne må IKKE:

  • Slå eller sparke i knæhasen eller skridtet
  • Stikke med sit våben
  • Vride modstanderens led imod deres naturlige retning
  • Slå direkte i nakken
  • Lægge vandret pres med våben i hals og nakke
  • Slå lodret på rygsøjlen
  • Slå på fødderne


Hvor kan man dyrke sporten?

I Danmark er sporten ikke så udbredt og der er ikke så mange klubber på nuværende tidspunkt. Vi håber at antallet af klubber vil stige i takt med at sporten vokser.

Her på vores hjemmeside kan du læse mere om hvor i landet de forskellige klubber er lokaliseret og hvem du skal i kontakt med for at komme med til en træning.

Hvad skal man have af udstyr?

Vi anbefaler at man, udover rustning og våben, anskaffer sig skridtbeskyttelse og tandbeskyttelse. Derudover er soft armour også brugt til den almindelige dagligdags træning. Rustningen skal være baseret på historiske kilder og lavet af stål. Alle dele af en rustning skal komme fra samme geografiske område og kunne dateres indenfor et tidsrum på max 50 år. Våben og skjold underligger samme regler.

Det er ikke forventligt at man starter ud med at have rustning! Dette vil klubben hjælper dig med.

Hvad nu hvis man ikke vil kæmpe?

Det er også en mulighed at være en del af sporten selvom man ikke vil kæmpe. Det kan man både gøres som hjælper eller marshals.

Marshals er dommerne indenfor Buhurt, det er de seje mennesker i gult som går rundt på banen blandt kæmperne, dog uden rustning på. De er der for at holde øje med at reglerne bliver overholdt, eller tælle point i enkeltmands kategorierne. Uden dem ville vi ikke kunne have turneringer da de er uundværlige.