Tilmelding Log på
  • Forside
  • Kluboversigt
    • Landsholdet
    • Løsgænger
    • Støttemedlem
    • Gordons Warpigs
    • HanseTropperne
    • Aros Buhurt Club
    • Marshals / Dommer
    • Frederikssund Middelalderkampsport
    • Roskilde Medieval Combat Sports
  • Om sporten
  • Aktiviteter
  • Kontakt os
  • Bestyrelsen

Vi søger landstrænerne for sæson 2026

10. maj. 2025, kl. 10.38

Vi søger landsholdstrænere til sæson 2026.

 

Tiden er allerede kommet til at vi skal have fundet trænerne for sæson 2026. 

Vi vil gerne have trænerne på plads inden vi afholder et DM, da vi forventer udtagelsesforløbet vil foregå til denne turnering.

 

Medlemskabskrav

For at kunne ansøge om at blive træner skal man have været medlem i DMKS i minimum seks måneder før verdensmesterskaberne, enten selv eller via sin klub.

 

Trænerstruktur

Vi søger trænere til følgende poster:

  • Træner for 1vs1
  • Træner for 3vs3 kvinder
  • Træner for 5vs5 kvinder
  • Træner for 5vs5 mænd
  • Træner for 10vs10 mænd
  • Træner for 16vs16 mænd

 

Det tilstræbes at der udpeges forskellige personer til de enkelte trænerposter, men i tilfælde af manglende kandidater kan det aftales at én træner varetager flere poster.

 

Ansøgningsprocedure for trænere

Interesserede kandidater skal indsende en motiveret ansøgning til bestyrelsen via e-mail på: dmks.bestyrelse@gmail.com


Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Fulde navn
  • Klubtilhørsforhold / løsgængerstatus
  • Kort præsentation af dig selv
  • Ønsket trænerpost
  • Relevant erfaring
  • Hvad du kan bidrage med i rollen som træner
  • Motivation for at søge posten


Trænerens ansvarsområder

  • Træning af udvalgte kæmpere fra hele landet
  • Undervisning og sparring under IMCF-regelsættet
  • Planlægning og afvikling af træning i samarbejde med øvrige trænere
  • I samarbejde med DMKS og øvrige trænere sikre egnede træningsfaciliteter
  • Afholde fælles træningssamlinger 1-2 gange månedligt
  • Udtagelse af kæmpere til det pågældende hold – baseret på individuelle kompetencer og ikke klubtilhørsforhold


Principper for udtagelse 

Udtagelsesprocessen vil følge samme principper som kendt fra andre holdsportsgrene såsom fodbold og håndbold. Træneren har ansvar for at udtage de bedst egnede kæmpere på tværs af alle danske klubber og løsgængere.

Deltagelse ved verdensmesterskaberne sker som ét samlet dansk landshold, og ikke som repræsentanter for individuelle klubber. Under verdensmesterskabet skal alle kæmpere bære officiel landsholdsdragt og ikke deres klubkofter.

En landstræner er udpeget og forventes at vurdere kæmpere objektivt – med fokus på færdigheder og potentiale, ikke klubtilhørsforhold. Formålet er at sammensætte det bedst mulige landshold.


Medlemskabskrav 

For at kunne deltage i udtagelsen til landsholdet skal både klubber og individuelle kæmpere (løsgængere) have været medlem af DMKS i minimum seks måneder forud for udtagelsen.


Danmarksmesterskabet (DM) som vurderingsgrundlag 

Der vil blive afholdt en national turnering (DM), hvor alle klubber kan deltage. Formålet er at give trænerne mulighed for at observere alle kæmpere i kamp og danne sig et nuanceret billede af deres evner. Det understreges, at en samlet turneringssejr ikke automatisk kvalificerer hele klubben til en landsholdsplads – udvælgelsen sker individuelt.


Opfølgende træning 

Efter udtagelsen vil der blive afholdt månedlige eller halvmånedlige landsholdstræninger med henblik på at styrke samarbejdet og skabe fællesskab blandt kæmperne. Det sociale og tillidsfulde samarbejde uden for banen er en afgørende faktor for præstationen på banen.


Udtagelse til 1vs1 

Til denne kategori udvælges kæmpere direkte baseret på placering i turneringen – nr. 1 og 2 får pladsen. En træner knyttes til disciplinen, dels af organisatoriske årsager og for at sikre overensstemmelse med internationale krav.

Det anerkendes, at det kan blive vanskeligt at finde trænere til alle kategorier, men vi stræber efter dette som målsætning.

De seneste opslag Alle

Dansk Middelalderkampsport Sammenslutning

Instagram: Dmks_dk

dmks.bestyrelse@gmail.com

FB: Dansk Middelalderkampsport Sammenslutning

Andre sider fra Holdsport
  • Forening af Holdsport