Forsikring

Forsikring

Alle DIF’s specialforbund og medlemsforeninger (herunder Fremad Valby) er automatisk dækket af fælles, kollektive forsikringer, som DGI og DIF har tegnet hos Tryg.

De 5 forsikringer er:

  1. En lovpligtig og en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den lovpligtige del dækker, hvis f.eks. en af foreningens lønnede eller ulønnede trænere kommer til skade under udførelsen af trænerjobbet. Den frivillige del dækker, hvis en af foreningens frivillige ledere kommer til skade, mens han/hun virker for foreningen. 
  2. En ansvarsforsikring, som dækker det erstatningsansvar, som din forening kan pådrage sig i forbindelse med sin virksomhed.
  3. En idrætsrejseforsikring, som dækker foreningens medlemmer, instruktører og ledere på foreningsrejser til udlandet. På ovennævnte link er der også adgang til print af: Insurance Card - Travel Insurance

  4. En retshjælpsforsikring, som dækker foreningens omkostninger i forbindelse med en retssag.
  5. Psykologisk krisehjælp, som dækker, hvis personer i eller omkring foreningen involveres i en alvorlig hændelse – f.eks. et ulykkestilfælde.