Vedtægter

§1

Foreningens navn er Benløse Idrætsforening (BIF). Foreningen er stiftet d. 12. juni 1934 og er hjemmehørende i Benløse,
Ringsted Kommune. Foreningens samlede virksomhed følger nærværende vedtægter samt Folkeoplysningsloven af 14. juni
2004 – herunder de af Ringsted Kommune fastsatte bestemmelser i tilknytning til loven.

§2
Foreningen er tilsluttet DGI Midt- og Vestsjælland. Ligeledes er foreningen medlem af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og er
således undergivet DIF’s vedtægter.

§3
Foreningens organisatoriske opbygning består af en hovedbestyrelse samt et antal afdelinger, hvortil der er delegeret en række
beføjelser og kompetencer jf. beslutning på generalforsamling og i hovedbestyrelsen. Det er udelukkende generalforsamlingen
der kan oprette og nedlægge afdelinger.

§4
1) Foreningens overordnede mål er at fremme medlemmernes sundhedsmæssige, sociale og kulturelle udvikling, samt at
fremme medlemmernes engagement og deltagelse i udformningen af den fælles tilværelse, der bygger på deltagelse,
ligeværd og livskvalitet for den enkelte i et demokratisk samfund.
2) Foreningen vil derfor arbejde for at
 fremme sund idræt og opbygge et godt kammeratskab under idrætslige og sociale under idrætslige og sociale
samværsformer.
 inddrage medlemmer, trænere, ledere, og forældregrupper i foreningens demokratiske processer.
 skabe rammerne for medlemmernes idrætslige udvikling, samt understøtte det enkelte medlems
talentudvikling.
 sikre et ligeværdigt forhold mellem eliteidrætten og breddeidrætten.
 deltage i den lokale udviklingsdebat for Benløseområdet.

§5
1) Medlemskab af Benløse Idrætsforening er åben for alle, der kan tilslutte sig foreningens målsætning. Til medlemskabet
er tilknyttet deltagerbetaling.
2) Medlemskab af foreningen er gældende for et kalenderår og opnås ved at indbetale et på generalforsamlingen fastsat
årligt medlemsgebyr.
3) For deltagelse i en eller flere af foreningens aktiviteter betales et kontingent pr. aktivitet indeholdende
medlemsgebyret.
4) For den enkelte aktivitet fastsættes kontingentets størrelse samt opkrævningsterminer af de enkelte afdelinger.
5) Afdelingerne er ansvarlige for indkrævning af kontingenter for de aktiviteter de udbyder.
6) Alle medlemmer over 15 år har stemmeret i foreningens besluttende led.
7) For alle medlemmer under 15 år gælder det, at forældrene på generalforsamlingen har stemmeret med én stemme pr.
barn.

§6
Medlemmer, der efter hovedbestyrelsens opfattelse - ved deres optræden direkte eller indirekte - modarbejder foreningens
formål eller arbejde, kan udelukkes af foreningen for en fastsat periode, eller for bestandig. Beslutning herom træffes af
hovedbestyrelsen. Det udelukkede medlem kan anke afgørelsen på den førstkommende generalforsamling. Såfremt
nærværende paragraf bringes i anvendelse meddeles dette straks til DGI Midt- og Vestsjælland, DIF og Ringsted Idrætsunion.

§7
I forbindelse med foreningens aktiviteter skal medlemmerne overholde de af foreningen givne regler. I modsat fald kan de
bortvises af lederne/trænerne, der snarest via afdelingsformanden indberetter sagen til hovedbestyrelsen, der træffer
afgørelse om det videre fornødne i sagen.

§8
1) Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Afdelingernes årsmøde afholdes umiddelbart forud for
generalforsamlingen.
2) Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske gennem dagspressen og ved opslag i klubhuset med mindst 3 ugers varsel.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være hovedbestyrelsens formand i hænde senest 2 uger før
generalforsamlingen.
3) Dagsordenen for generalforsamlingen skal mindst omfatte valg af dirigent, valg af to stemmetællere, formandens
beretning, forelæggelse af revideret regnskab, indkomne forslag, fastsættelse af medlemsgebyr jf. § 5, valg jf. § 9 samt
eventuelt. Dagsorden og indkomne forslag skal være fremlagt til offentligt gennemsyn senest 8 dage før
generalforsamlingen.

§9
1) På generalforsamlingen jf. § 8, stk. 1 vælges formand, kasserer og næstformand/sekretær. Den nævnte personkreds
samt afdelingsformændene udgør hovedbestyrelsen.
2) Formand, kasserer og næstformand/sekretær vælges for to år. På afdelingernes årsmøder vælges
afdelingsformændene jf. § 11. På afdelingernes årsmøder vælges også en næstformand/stedfortræder, der kan deltage
på hovedbestyrelsesmøderne ved afdelingsformandens fravær.
3) Der vælges én suppleant til hovedbestyrelsen. Valget gælder for et år.
4) Endvidere vælges på generalforsamlingen én af foreningens to bilagskontrollanter, således at de afgår på skift.
5) Yderligere vælges en bilagskontrollant-suppleant for ét år.
6) Såfremt en suppleant indtræder i hovedbestyrelsen eller som bilagskontrollant, indtræder suppleanten frem til næste
ordinære generalforsamling.

§10
1) Hovedbestyrelsen kan med varsel jf. § 8, stk. 2, til enhver tid indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
2) Ekstraordinær generalforsamling skal med varsel jf. § 8, stk. 2 indkaldes, såfremt mindst 1/3 af foreningens
medlemmer over 15 år fremsætter begæring herom ved begrundet forslag til dagsorden.

§11
1) For hver af de godkendte afdelinger vælges en afdelingsbestyrelse bestående af en afdelingsformand samt mindst to
afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Blandt disse afdelingsbestyrelsesmedlemmer vælges en næstformand/stedfortræder,
der kan deltage på hovedbestyrelsesmøder ved afdelingsformandens fravær. Alle afdelingsbestyrelsens medlemmer
vælges for to år.
2) Afdelingsbestyrelsen leder den pågældende afdelings daglige arbejde. Den enkelte afdeling fører således selvstændigt
regnskab efter hovedbestyrelsens nærmere retningslinjer.
3) Forretningsudvalget har - uden stemmeret - adkomst til at overvære afdelingsbestyrelsesmøderne i de respektive
afdelinger.

§12
Hovedbestyrelsens formand, kasserer og næstformand/sekretær udgør foreningens forretningsudvalg, der forbereder og leder
foreningens virksomhed. I tilfælde af stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt. Forretningsudvalgets beføjelser og
kompetencer fastsættes af hovedbestyrelsen

§13
Foreningens kasserer varetager alle opgaver vedrørende det samlede regnskab. Foreningens regnskabsår er
kalenderåret. Regnskabet skal revideres i henhold til Ringsted Kommunes ”regnskabs- og revisionsregulativ”.
Regnskabet fremlægges til offentligt gennemsyn i revideret stand otte dage før den ordinære generalforsamling.

§14
1) Hverken hovedbestyrelsen eller foreningens medlemmer hæfter personligt for de af foreningen indgåede
forpligtelser. Foreningen hæfter alene med dens formue.
2) Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytter af nogen art.

§15
Foreningens ophør kan kun vedtages på to efter hinanden følgende ordinære eller ekstraordinære
generalforsamlinger, og kun såfremt 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor.

§16
Ved foreningens eventuelle ophør skal alle tilstedeværende midler og aktiver - under tilsyn og medvirken fra DGI
Midt- og Vestsjælland og DIF - henlægges til eventuel senere start af idrætten i Benløse.

§17
Ændring af nærværende vedtægter kan kun finde sted på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når 2/3
af de fremmødte medlemmer stemmer herfor.
Lov af 12. juni 1934
Ændret 27. april 1953, april 1965, marts 1967, marts 1968, marts 1972, marts 1974, 9. februar 1983, 22. februar
1993, 16. februar 1994, 21. februar 1996, 19. februar 1997, 18. februar 1998, 17. februar 1999, 15. februar 2000, 15.
februar 2001, 27. februar 2007, 24. februar 2010, 23. februar 2011 og 4. januar 2015.

For afskriftens rigtighed:

Bent Søegaard
Formand