Karate betyder “tom hånd” og er en japansk kampsport med mange stilarter. I Ashihara træner vi en moderne, praktisk tilgang med fokus på overblik, strategi og kampkontrol.
Ashihara karate - en moderne form for karateAshihara karate er en moderne form for karate, hvor hurtighed, styrke, overblik og strategi er keywords. Du lærer at undgå, at blive ramt af modstanderen, samtidig med du kontrollerer og begrænser angriberen effektivt og kontant.
Du lærer desuden, at bruge nedtagninger, slag og spark effektivt. Hele kroppen trænes og du bliver undervist i kropskontrol, teknik, styrke, kondi og udholdenhed.Du får en stærk, smidig og alsidig krop af karate.
Basis: fundamentet for alle teknikker
Basis under bevægelse: balance, styrke og forståelse
Kata: kombinationer og kampforståelse, ofte med makker
Kamp/kumite: fuldkontakt sparring, når du er klar og har udstyr
Ashihara karate er en japansk karate stilart, som blev stiftet af Hideyuki Ashihara i 1980. Stilen er således en af de yngste i verden. Ashihara organisationens officielle navn er NIKO, hvilket står for New International Karate Organization. Ashihara karate bliver ledet af den såkaldte Kancho (stormester). Indtil Kancho Hideyuki Ashiharas død den 24. april 1995, blev Ashihara karate ledet af ham selv. Derefter blev ledelsen overtaget af hans søn, Kancho Hidenori Ashihara, der fører Ashihara karate videre, både i sin fars og en tidssvarende ånd.
Kancho Hidenori Ashihara gæster Danmark hvert andet år på DAO's årlige sommerlejr: Sabaki Camp. Senest var han i Danmark i 2018. Her har branch chiefs såvel som almindelige medlemmer, mulighed for at møde ham og deltage i hans træningssessioner.
Ashihara karate indeholder også mange teknikker, som Hideyuki Ashihara selv har opfundet. Endvidere er denne stilart kendt for at være en udpræget kampteknik-stilart, hvor du rammer din modstander (fuld kontakt), i stedet for blot at markere, som man gør det i mange andre stilarter. I undervisningen lærer du at bevæge dig i forhold til modstanderens valg af angreb, hvilket går under navnet sabaki (kampkontrol). Udover sabaki, er der fokus på basis, basis under bevægelse, kata, positioner og kamp.