Miniton - Badminton for de yngste



Hvad er Miniton?

Miniton er badminton og sjov for børn i alderen 5-8 år.

Miniton er forældre/barn-badminton på børnenes præmisser med en legende tilgang. I centrum er glæden ved at bevæge sig, leg med bold og ketsjer og det at indgå i et fællesskab.

I miniton deltager forældrene aktivt. Forældrenes rolle er primært at kaste bolde til børnene og deltage i de aktiviteter, som giver mening. Forælderens rolle kan også varetages af en ældre søskende eller bedsteforælder.

Alderen er blot vejledende. Overordnet anbefales det, at børnene deltager i Miniton i én til to sæsoner, indtil de har lært at træne og udviklet de grundlæggende tekniske færdigheder.

Miniton er generelt en rigtig god måde at komme i gang med badminton på. Vores ungdomstrænerne i de højere rækker er altid glade for de børn der kommer fra disse hold :-)

Træningstider for Miniton

Spil Miniton i Aarhus Badmintonklub
De første to miniton-gange er helt gratis i Aarhus Badmintonklub. Så kan du prøve om miniton også er noget for dig.

Vi har ketsjere og bolde til alle. Gode indendørs sko er dog nødvendige.

Lørdage
09:00 – 10:00
5–7 år
Søndage
16:45 – 18:00
6–8 år

Ønsker du at høre mere om Miniton, kan du kontakte:

Helene Petersen

Mobil: 53 58 93 00

[email protected]

Tilmeld dig til Miniton i AB

Ønsker du at spille Miniton i Aarhus Badmintonklub, kan du tilmelde dig ved nedestående formular. 

Ved tilmelding bliver klubben informeret, hvorefter vi besvarer din anmodning hurtigst muligt. Vi kan desværre ikke garantere at der er ledig pladser på holdene. 

Kontakt Helene Petersen for mere information: [email protected]


De to minitonhold er:

  • For 5-7-årige: lørdage kl. 9-10.
  • For 6-8-årige: søndage kl. 16.45-18.00.


Obs: Navn og fødselsdato skal være på spilleren.


Minitonvideo: Giv begejstringen videre