Derfor er frivillige trænere afgørende for de danske sportsforeninger

Photo: https://unsplash.com/photos/pe...

De danske sportsforeninger ville ikke eksistere i den form, vi kender dem, uden én central figur: træneren. Det er træneren, der møder op to gange om ugen, sætter øvelserne i gang, motiverer spillerne og skaber det fællesskab, der holder folk i sporten år efter år. Langt de fleste af dem gør det frivilligt og uden løn. Tal fra Idrættens Analyseinstitut viser, at der er mere end 850.000 frivillige aktive i dansk idræt, og trænere udgør en betydelig del af det tal. Den ressource er uvurderlig, og den er langt fra garanteret fremover.

Penge, sponsorater og ny underholdningsøkonomi

En frivillig træner koster ikke løn, men en velfungerende klub koster alligevel penge. Udstyr, halleje, kurser og trænerlicenser er udgifter, der hurtigt løber op, og kontingenter og kommunale tilskud dækker sjældent det hele. Mange klubber er derfor afhængige af sponsorater for at holde aktivitetsniveauet oppe og give trænerne de redskaber, de har brug for.

Online casino er i de seneste år begyndt at spille en større rolle i sportssponsoring herhjemme, og det er ikke tilfældigt. Brugerprofilen for platforme som Swiper overlapper i høj grad med den typiske sportsinteresserede dansker, der følger lokale kampe og bakker op om foreningslivet. Forudsat at samarbejdet sker ansvarligt og inden for Spillemyndighedens rammer, kan sådanne partnerskaber give klubberne et tiltrængt økonomisk pusterum og sikre, at trænerne har de faciliteter, de fortjener.

Photo: https://unsplash.com/photos/ma...

En bevægelse bygget nedefra

De danske sportsforeninger er historisk opbygget fra bunden af engagerede borgere, ikke af staten eller kommunerne. Den model har holdt sig levende i mere end 150 år, og træneren har altid været dens omdrejningspunkt. En fodboldklub i en mellemstor dansk by kan sagtens have 20 til 30 frivillige trænere på tværs af hold og aldersgrupper, der tilsammen lægger hundredvis af timer om måneden uden at modtage løn for det.

Det handler ikke kun om at lære børn og unge at sparke til en bold eller svinge en ketcher. En god træner er kulturbærer, rollemodel og i mange tilfælde den voksne, der betyder mest i et ungt menneskes sportsliv. Den funktion kan ikke erstattes af en app eller en videoguide. Det ved enhver, der selv har haft en træner, der gjorde en forskel.

Hvad ville der ske uden dem?

Forestil dig en lokal håndboldklub uden frivillige trænere. Ingen til at lede træningen, ingen til at sammensætte holdopstillingen, ingen til at tale med den spiller, der overvejer at stoppe. Når den person mangler, er det ikke bare et praktisk problem, det er et tab af det menneskelige kit, der holder en klub sammen. Det scenarie nærmer sig desværre virkeligheden for en del foreninger rundt om i landet.

Ifølge DIF oplever en stigende andel af danske klubber, at det er sværere end nogensinde at rekruttere og fastholde trænere, særligt på ungdomsniveau. Konsekvenserne er konkrete: hold nedlægges, ventelister vokser, og i værste fald lukker foreninger, der har eksisteret i generationer.

Sådan holder man fast i de trænere, man har

Anerkendelse er undervurderet i dansk foreningskultur. Mange trænere stopper ikke, fordi opgaverne er for krævende, men fordi de aldrig rigtig føler, at indsatsen bliver set. Et tak på generalforsamlingen, en sæsonafslutning med lidt hygge eller bare en direkte besked fra formanden kan gøre en forskel, der er større, end man regner med.

Fleksibilitet er en anden nøglefaktor. Den gennemsnitlige dansker har travlt, og det klassiske trænerjob, hvor man forpligter sig til to faste aftener om ugen i flere år, er ikke realistisk for alle. Klubber, der tilbyder delte trænerstillinger, kortere sæsonengagementer eller mulighed for at bidrage på andre måder, klarer sig markant bedre i rekrutteringen. Det handler om at møde folk, hvor de er.