Velkommen til BørneBasket Odense!


Vi er en basketballklub for børn i hele Odense i alderen 3-13 år. Vores grundprincip har fra klubbens start i 2016 været at rykke foreningslivet tættere på børnene og derved give endnu flere børn mulighed for at gå til basketball. Derfor har vi spredt os geografisk i byen, så der er træningsmuligheder tæt på, for så mange som muligt!

Klubben byder velkommen til alle børn uanset basketballforudsætninger. Det vigtigste er, at det er sjovt at bevæge sig gennem basketball.

I alt, hvad vi gør, bestræber vi os på at efterleve klubbens værdier:
Glæde - Fællesskab - Bæredygtighed - Innovation - Rummelighed.


Her på vores hjemmeside kan du finde oplysninger om klubben, om de forskellige hold, kontingent, træningstider, klubkalender og meget mere. Hvis du alligevel mangler svar på nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via kontaktformularen nederst på siden.

Vi glæder os til at se jer alle under kurven!


BBO-konceptet


Vores brede koncept giver et tilbud til alle børn om at spille basketball, når de har lyst, og med det hold, de har lyst. BBO-konceptet giver plads til alle børn uanset basketballforudsætninger, og tilbyder en fleksibilitet til at deltage i de træninger, som giver mening.
Man tilmelder sig et hold, som bliver denne spillers primære hold. Dette giver samtidig adgang til at træne med på klubbens resterende hold (bortset fra United-holdene). Hvert hold har som udgangspunkt én ugentlig træning á en times varighed.

Spillerne kan tilmelde sig klubbens interne stævner, Lightning Rounds, som afholdes 4 gange årligt.

Kontingent: 500 kr. pr. halvår

United-konceptet


Vores United-koncept er vores U13 hold for de mere ambitiøse spillere i klubben, som ikke kan få nok af at spille basketball.
United-holdene er opdelt i gult og rødt hold. Holdene har 2 ugentlige træninger á halvanden times varighed - én fællestræning 
og én holdopdelt træning.

Spillerne kan desuden træne med på klubbens resterende hold så meget, som de har lyst.

United-holdene er tilmeldt U13 Grand Prix og Mesterrække. Der er altså kampe og stævner løbende igennem hele sæsonen.

Foruden ovenstående kampe, kan spillerne deltage i klubbens interne stævner, Lightning Rounds, som afholdes 4 gange årligt.

Slutteligt vil trænerne bestræbe sig på at arrangere træningskampe i løbet af sæsonen.


Kontingent: 1000 kr. pr. halvår

Køb af spillertøj: Køb af spillertøj er nødvendigt for at kunne spille kamp og derfor obligatorisk.

Som medlem af United-holdene får du en rabatkode til køb af et unikt United-spillersæt med navn og nummer.

På United-holdene forventes det desuden af forældre til spillerne, at der hjælpes til med frivillige opgaver i forbindelse med kampe, stævner mm.

Tilmeld gratis prøvetræning

Kom og vær med i et fantastisk fællesskab. 

Se vores prøvetræninger her!

Skriv til os:

Hvis du mangler svar på dit spørgsmål, så skriv til klubkoordinator Anne Grønhøj: