Om Ten Chi Jin Kampkunst Akademi

Ten Chi Jin – Kampkunst Akademi har cirka 150 aktive medlemmer.


Navnet Ten Chi Jin betyder: Himmel, Jord og Menneske, hvilket er et meget passende navn, der meget simpelt beskriver vores klub. Med en masse entusiastiske medlemmer og en stab af dygtige instruktører, ser vi meget lyst på fremtiden.


Medlemmernes udvikling og velvære er i centrum. Vi har individuel træning for hvert enkelt af vores medlemmer.
I Ten Chi Jin følger vi den klassiske japanske krigers vej: Bunbu Ryodo, pennens og sværdets vej. 


Det betyder, at det er vigtigt for os, at vores medlemmer bruger lige så mange kræfter, tid og motivation på at kultivere sin akademiske og kulturelle baggrund, som de bruger på at finslibe sin teknik og fysik i kampkunst-træningen.


En kampkunstudøver er en kultiveret person.


Vores træning er baseret på Wado Ryu Karate, som er en klassisk japansk stilart, der kendetegnes ved hurtige bevægelser, positionering af ens egen krop og brug af modstanderens energi for at overvinde ham.


For at indøve disse færdigheder og indlemme principperne i en nutidig sammenhæng, har vi udviklet vores pensum til at indeholde pushing hands, klassiske kata, samt egne kata, der beskæftiger sig med dagens konfliktsituationer.

Vi har også udviklet et aldersdifferentieret pensum: 


Et for børn 5 til 8 år, et for børn 9 til 13 år og et for voksne. På den måde garanterer vi for en træning, der er tilpasset elevens kapacitet.