Klubnyheder

FEM AGF'ERE UDTAGET TIL DBU-SAMLING

22. jan. 2016, kl. 08.53


Billedet: Øverst fra venstre: Anders Fæster, Daniel Andersen, Mikkel M. Lassen - nederst fra venstre: Valdemar Sadrifar og Gustav Mogensen.

I starten af februar samler DBU for første gang spillere fra årgang 2001 til U15 talentcentertræning, og fem AGF'ere er sluppet gennem nåleøjet.

DBU's U15 Talentcenter Vest består af spillere fra alle de jyske klubber. I alt 31 spillere er udtaget til samlingen, der finder sted i Tilst, og fem AGF'ere får mulighed for at vise sig frem. Det drejer sig om Daniel Andersen (Stautrup IF), Anders Fæster (VIK), Mikkel M. Lassen (Odder IGF Fodbold), Gustav Mogensen (IF Midtjurs) og Valdemar Sadrifar (IF Lyseng).

Sammen med AaB er AGF den klub, der er repræsenteret med flest spillere til samlingen. På baggrund af talentcentertræningen udtages spillere til DBU's Talenttræf, som danner grundlag for udtagelsen af bruttotruppen til det nye U16-landshold.

Kilde: agf.dk

Klubnyheder