Img_1537

Bevægelse & Velvære 2019/20

Bevægelse & Velvære 2019/20

Voksent motionshold stærkt inspireret af Helle Gotveds gymnastik og hendes tanker bagved gymnastikken - uden dog at være et egentligt "Gotved-hold".

 Kroppen skal bruges på en naturlig måde. Det skal ikke gøre ondt at lave motion, hverken imens eller bagefter. Men man må godt kunne mærke at kroppen er blevet brugt. Vi går til vores egen grænse, for hvad vi kan og måske lidt over. På den måde får vi en bedre smidighed, styrke og balance. Øvelserne tilpasses den enkelte og foregår til musik, men det er ikke et rytmehold.

Efter en rolig opvarmning laver vi skiftende øvelser for hele kroppen i skiftende tempi. Vi laver sving, træner kondition, øver balance, laver stræk, måske en lille dans en gang i mellem og slutter af med udstrækning og afspænding. Vi skal have pulsen op og ned igen. Det hele foregår stående, siddende og liggende. Vi skal også anvende bolde, elastikker og andre små redskaber en gang i mellem.

Gotved-gymnastik er ikke nyt, men bestemt ikke gammeldags og udvikler sig hele tiden. Det er ikke en modedille, men bl.a. en grundidé om at kroppen skal bruges på en naturlig måde og at gymnastikken skal tilpasses den enkeltes krop og færdigheder.

Holdet er for dig, der gerne vil i lidt bedre form eller bevare din nuværende form eller for dig, der måske gerne vil have øvelser "med hjem" til brug i hverdagen.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage - alle kan være med uanset form! Så træk i noget tøj du kan bevæge dig i og få en time, hvor du kun skal tænke på dig selv.

Dette hold deltager ikke i opvisning og fortsætter frem til udgangen af maj 2020.

holdet indgår i rabatordningen.

Ved tilmelding til 2 af disse hold, fås 20% på det billigste

Ved tilmelding til 3 af disse hold, fås 30% på det billigste

Ved tilmelding til 4 af disse hold, fås 40% på det billigste

Dette gælder ved tilmelding inden 31. december.

Du tilmelder dig og betaler normal pris. Herefter sender du en mail til [email protected] med oplysning om, hvilke hold du har tilmeldt dig og du vil så få rabatten retur. Rabatten kan desværre ikke fratrækkes automatisk ved tilmelding.

 

Aldersgrænse: Fra 15 år

Husk altid at tilmelde dig/deltageren efter anvisningen for årgang(e) på holdet. Er deltageren ikke den korrekte årgang/alder, kan denne blive slettet fra holdet.

NB! Holdet gennemføres ved minimum 15 betalende og deltagende medlemmer.

Bliver holdet overtegnet, sker der optagelse på venteliste via tilmeldingssystemet.

Ingen optagelse på venteliste pr. telefon eller e-mail.

Læs mere om al det praktiske i SGF her

 

Aktiviteter
02
Sep
Bevægelse og velvære
Bevægelse & Velvære 2019/20
19:00 - 20:00
SIC Træningssal i kælderen
09
Sep
Bevægelse og velvære
Bevægelse & Velvære 2019/20
19:00 - 20:00
SIC Træningssal i kælderen
16
Sep
Bevægelse og velvære
Bevægelse & Velvære 2019/20
19:00 - 20:00
SIC Træningssal i kælderen
23
Sep
Bevægelse og velvære
Bevægelse & Velvære 2019/20
19:00 - 20:00
SIC Træningssal i kælderen
30
Sep
Bevægelse og velvære
Bevægelse & Velvære 2019/20
19:00 - 20:00
SIC Træningssal i kælderen