Klubnyheder

Information om træning og kampe i forbindelse med Corona situationen

26. oktober 2020, 12.36

Kære alle i Slagelse Basketball Klub

I følger sikkert alle med i situationen omkring Covid-19, senest pressemødet fredag aften og diverse udmeldinger hen over weekenden.


Hvad betyder det for os i Slagelse Basketball Klub?


I klubben følger vi naturligvis alle restriktioner, anbefalinger m.m., som myndigheder og vores forbund udsteder. Vi har her trukket de væsentligste tiltag ud, som ”rammer” os i klubben.


I første omgang retningslinjer for træning fra og med uge 44 og frem, men vi kommer tilbage i løbet af den kommende uge omkring tiltag i forbindelse med kampe.


I kan læse forbundets samlede tiltag i vedlagte dokument omkring retningslinjer.


- Lad os starte med de voksne (som her er spillere over 21 år).

  • Her gælder et forsamlingsforbud på 10 personer, så INDTIl VIDERE kan spillere over 21 år træne med 10 spillere på hver af de 2 yderste halvbaner i henholdsvis Nordhallen og Gymnasiehallen mandag og torsdag.
  • Desuden reserveres fredagstiden til spillere over 21, da vi IKKE har ÅBEN HAL den næste måned. Det vil være trænerne, som skal sikre, at der på INTET tidspunkt er mere en 20 personer i hallen til seniortræning. Hvordan tiderne fordeles mellem spillerne, vil ske i samarbejde med trænerne, så respekter venligst deres beslutninger, idet vi ellers bliver nødt til at lukke helt ned.  Vi håber, at vi kan fortsætte på denne måde eller om der kommer yderligere restriktioner.


- Ungdommen (og det er så alle spillere til og med 21 år) fortsætter derudover med et uændret forsamlingsforbud på 50 personer, men med nogle nye restriktioner om mundbind.

  • ALLE skal fra torsdag 29. oktober bære mundbind på vej ind og ud af haller, og når man ikke er i gang med træning. Vi anbefaler, at man allerede begynder at bruge mundbind fra mandag den 26. oktober, men ingen vil blive afvist til træning man- og onsdag i uge 44, selvom de ikke skulle have mundbind med.
  • Fra torsdag 29. oktober skal alle, der ikke træner bære mundbind under ophold i hallen.
  • Vi vil sørge for, at der åbent ud til cafeteriet eller klublokalet og opfordrer forældre til at opholde sig her, hvis de bliver i hallen under træningen.
  • Vi vil desuden gerne bede Jer om IKKE AT MØDE TIDLIGERE END 15 MINUTTER før Jeres træning og ligeledes FORLADE HALLEN SENEST 15 MINUTTER EFTER JERES TRÆNING ER SLUT.
  • Når I ankommer til træning, så skal mundbind beholdes på indtil Jeres træningstid starter, ligesom det ikke er tilladt at tage bolde og starte egen opvarmning/træning.
  • Når Jeres træning er slut, så indsamles alle bolde, hvorefter man – iført mundbind – pakker sine ting sammen og forlader hallen efter endt træning.
  • Hvis vi alle overholder disse retningslinjer, er der en mulighed for, at vi under forhold, der er så sikre som muligt, forsat kan mødes og træne basket indtil videre.


Vi henviser også til Basketball Forbundets samlede retningslinjer pr. 24. oktober 2020, som kan ses her: DBBF retningslinjer


Vi opfordrer alle til at følge klubbens Facebook side og hjemmeside, hvor vi løbende vil orientere om ændringer til retningslinjerne. Desuden opfordrer vi til, at alle medlemmer bliver tilknyttet deres respektive hold i Holdsport hvor vi også sender informationer ud.


Skulle I have spørgsmål og/eller kommentarer, så er I velkommen til at kontakte klubben på mail ”[email protected]”, så vil vi vende tilbage med svar hurtigst muligt.


På bestyrelsens vegne

John Rask