Støt Rødovre Korskole

Rødovre Korskole har en støtteforening!

 

Forældrebestyrelsen har sammen med Islev Kirkes Menighedsråd og den folkekirkelige organisation Kirkefondet oprettet en støtteforening til fordel for Rødovre Korskole. Støtteforeningens formål er at indsamle midler til aktiviteter i koret.

 

Støtteforeningens kontonummer er: 2191-6292200186

 

Kirkefondet er godkendt som en velgørende organisation det betyder, at gavebidrag til organisationen er fradragsberettigede med 26 %. Det betyder, at hvis man indbetaler en gave på kr. 100 til Rødovre Korskoles Støtteforening, sparer man kr. 26 i skat. Dette gælder både for enkeltpersoner og virksomheder.

 

Gavebidrag til støtteforeningen indbetales altså via Kirkefondet, som herefter uddeler hele det indsamlede beløb til støtteforeningen

 

Sådan får man fradrag: Forudsætningen for opnåelse af skattefradrag er, at du ved indbetaling til ovenstående kontonummer skal angive navn og cpr.nr. Gavebeløb(ene) indberettes herefter automatisk af Kirkefondet til skattemyndighederne hvert år i begyndelsen af januar og vil fremgå af din årsopgørelse.

 

Vi har en støtteforening fordi: Det er ikke muligt at opkræve et kontingent for deltagelse i koret, fordi koret delvist er kommunalt, og kommunale kortilbud i Rødovre kommune skal være gratis.

 

Det betyder, at koret i dag ikke råder over frie midler til fx udflugter, uddannelsesmaterialer, reparation af kortøj, PR-materiale, evt. yderligere lønkroner til korledere og/eller musikere så flere aktiviteter og koncerter bliver mulige.

 

Støtteforeningens vedtægter kan findes på Islev Kirkes hjemmeside og her på siden og I er altid velkomne til at henvende jer til Sille Fusager (formand for forældreforeningen) med spørgsmål om støtteforeningen.

 

Alle gavegivere kan blive medlem af støtteforeningen med stemmeret til generalforsamlinger ved samtidig med indbetaling af gavebidrag at sende en mail med kontaktoplysninger til [email protected].