Lidt nyt :)
Forskubning af træningstid mandag:
Fra mandag den 5/10, så bliver vores mandagstræning skubbet med et kvarter. Det vil sige, at vi kommer til at træne fra klokken 17.00 - 18.15 fremfor 16:45 - 18:00. Grunden til dette kommer i kølvandet af, at vi desværre ikke har et U15 pigehold i klubben længere, hvorfor noget haltid er blevet frigivet i den anden ende. Samtidig har U9 hidtil kun trænet i 45 minutter før os om mandagen, men det er der nu plads til at lave om på, så de får en times træning, og derved bliver både vores og U13 pigers træning skubbet med et kvarter. Vi er gået med til dette, da vi ikke tænker at et kvarter gør det store, men er også samtidig opmærksomme på hvor rodet det må virke fra jer forældre og pigers perspektiv. Beklager.
Fællesspisninger:
Der er blevet lagt to fællesspisninger ind i kalenderen, henholdsvis onsdag den 07/10 og onsdag den 04/11 for pigerne. Vær opmærksom på at tilmeldingsfristen for begge fællesspisninger er søndagen før fællespisningen. Vi arbejder også på en fællesspisning, hvor forældre og søskende vil blive inviteret med, inden vi går på juleferie. Fællesspisning koster 40 kroner per pige.
Træning i efterårsferien:
I efterårsferien træner vi onsdag den 14/10. BEMÆRK! Vi træner fra kl. 16:45 - 18:00 denne dag, da U7/U8 holder efterårsferie og derfor er der plads til at vi kan træne lidt tidligere i ferien.
Hjemmesøndags/lørdagshygge søndag den 29/11 og lørdag den 12/12
Henholdsvis søndag den 29/11 og lørdag den 12/12 er der fuldt kampprogram i hal 1 i Nyborghallerne, og på begge datoer spiller B-holdet hjemme og starter ballet begge gange. Vi vil gerne vise pigerne (og jer forældre) at det er sjovt at rende rundt og opholde sig nede i hallen og hygge sig sammen, få set en masse håndbold på tværs af årgange, heppe på klubbens hold og måske spille lidt bold i pauserne inde på banen. Som medlem af det nyoprettede event-udvalg håber jeg, Camilla, at vi på sigt kan få bygget nogle faste traditioner op på tværs af klubben på disse hjemmesøndage. Men for nu vil vi U11 pigetrænere gerne give pigerne og for den sags skyld også jer forældre en idé om hvor fedt et fællesskab vi kan skabe sammen på de her større hjemmekampdage.
Alt det ovenstående er blevet ændret og/eller oprettet inde i kalenderen :)
- Trænerne