Hej alle,
Lige nogle nedslagspunkter for den kommende tid:
Træningskamp imod Risøhøj den 14/09:
En håndfuld af pigerne spillede en rigtig flot træningskamp i går imod Risøhøj, hvor vi vandt den ordinære 2x20 minutters kamp med 15-13, men måtte se os slået i 3. halvleg med cifrene 19 - 21. Super flot kamp, piger, hvor der var rigtig mange ting at tage med.
Træningskamp imod TPI den 16/09:
I morgen, onsdag, spiller endnu en håndfuld piger kamp imod TPI Odense, hvilket vil sige at der igen ikke er træning. Men selvom man ikke skal spille, må man meget gerne komme og heppe :)
Husk at mødetiden er 17:15 for de piger, som skal spille.
"Mobilpolitik" fremadrettet: Vi ønsker at pigernes kampe skal være så mobilfri som muligt. Det vil sige, at når vi kører til og fra kamp, og når vi er i hallen, så er mobilerne som udgangspunkt lagt væk, og hvor der i stedet er fokus på at være sammen uden en skærm i hånden. Det håber vi at I forældre og også piger vil bakke op om.
Storforældremøde torsdag den 17/09:
Vi vil også godt opfordre til at deltage i det store forældremøde klubbens bestyrelse har arrangeret nu her på torsdag den 17/09 fra kl. 19.00. Klubben er ikke kun bestyrelsens, spillernes eller trænernes klub og fællesskab - det er også jer forældres 😊
OBS! Kampredigeringen nærmer sig:
Kampredigeringen for enkeltkampsturneringen starter også nu her den 17/09, så fra den 17/09 til og med den 21/09 bedes I være opmærksom på, at der potentielt kommer til at være noget aktivitet inde på Holdsport, hvor vi trænere har brug for jeres feedback. I forhold til dobbeltkampsturneringen kommer vi til at tage fat i spillere og forældre løbende på spilledatoer, hvor der er eventuelt mandefald - også i forhold til enkeltkampsturneringen.
Nyt i trænerteamet:
Sidst men ikke mindst, så har vi lidt nyt i trænerteamet: Astrid kommer desværre kun til at kunne komme og hjælpe til om onsdagen fremover. Og de næste tre mandage (21/09, 28/09 og 05/10) har Sylvester ikke mulighed for at komme på grund af sen undervisning på studiet.
Så, er der én forælder (eller to eller tre forskellige), som har mulighed for at hjælpe til i forbindelse med de træninger, så må man meget gerne skrive til mig (Camilla). :)
- Trænerne