Kære alle,
Først og fremmest, så kan vi se frem til at den kommende uge bliver den sidste, før vi rykker ind i hal 1 igen og med permanente træningstider mandag og onsdag. Men den kommende uge 36 kommer til at se således ud:
Tirsdag den 01/09 kl. 16.00 - 17.30 - Volden, hvor vi var i uge 34 (se screenshot inde på datoen i kalenderen ved tvivl).
- Hold øje med Holdsport i tilfælde af at vi bliver nødt til at aflyse pga. vejret.
Torsdag den 03/09 kl. 16.00 - 17.30 - Nyborg Idræts- og Fritidscenter (Idrætsparken)
- Klokken 16.00 - 17.00 - Haltræning i Centerhallen
- Klokken 17.00 - 17.30 - Løb og styrketræning ude på atletikbanen/stadion (hvis det er dårligt vejr, bliver pigerne sendt i bad/hjem).
Træningskampe:
Vi har været i gang i kulissen og har fået sat en enkelt træningskamp ind i kalenderen imod Risøhøj, hvor nogle udvalgte spillere ud fra holdene forneden skal spille. Det bliver mandag den 14/09. Detaljerne står inde på datoen i kalenderen. Der er IKKE træning denne dag. Vi er i gang med de sidste detaljer i forhold til at få fastlagt en træningskamp imod TPI Odense, også hjemme, for de resterende piger.
Træning i efterårsferien:
Vi har oprettet en afstemning vedrørende træning i efterårsferien, som I meget gerne må gå hen og krydse af på, så vi kan se om der er opbakning til det. Vi tænker kun at det bliver en enkelt træning enten mandag eller onsdag, alt efter hvor mange der kan.
Turnerings- og kalenderinfo:
Niveaustævne: Vi har tilmeldt et enkelt hold i B-rækken til niveaustævnet den 12/09. Vi får tid og sted at vide den 02/09. Vi er 9 spillere tilmeldt som det ser ud nu (de antal spillere vi reelt set må være på bænken).
Ydermere, så nærmer turneringsstart sig med hastige skridt, og derfor vil vi gerne løfte sløret for, hvordan vi ser at pigernes turnering kommer til at forløbe.
Vi tænker at tilmelde ét hold i B-rækken i enkeltkampsturneringen, et hold som umiddelbart primært kommer til at bestå af følgende spillere:
Andrea (Mål), Vigga (Mål), Anna, Freja, Jumie, Karla, DeKeya, Melia, Nora, Ronja, Suad og Wilma
Vi tænker at tilmelde ét hold i C-rækken i dobbeltkampsturneringen, et hold som umiddelbart primært kommer til at bestå af følgende spillere:
Asthrid (Mål + markspiller), Andrea (Mål + markspiller), Vigga (Mål + markspiller), Dicte, Hatice, Ingrid, Shaima, Sigga, Victoria og Viola.
Alle datoer for dobbeltkampsturneringsrunderne før jul er blevet lagt ind i kalenderen - dog uden tid og sted, da det først vil komme løbende efter turneringstilmeldingsfristen den 13-14/09.
BEMÆRK at de her hold IKKE er skrevet ud i granit, da 1) ikke alle har meldt tilbage mht. hvornår jeres pige kan spille endnu, og 2) vi må gøre brug af reglen med spiludvikling og rykke 3 spillere op eller ned (med måde) og spille 2 gange i samme spillerunde i tilfælde af afbud på det ene eller andet hold eller for at udfordre pigerne på forskellige måder. Så det bliver højst sandsynligt sådan, at vi kommer til at skrive ud og spørge de enkelte om de evt. vil kunne hjælpe til på det ene eller andet hold, hvis ovenstående bliver tilfældet.
I forhold til dem, hvis piger ikke kan spille hver weekend, så vil vi selvfølgelig imødekomme jeres ønsker så godt som vi kan :)
I forhold til holdsætningen, så er det altid svært, men vi har forsøgt at kigge på, hvor pigerne hver især er i deres udvikling og sammensat holdene ud fra det, samt i forhold til hvad enkelte forældre har udtrykt omkring pigernes ønsker til kampbelastning.
Det var en lang smøre, så hvis der er noget mangelfuldt ved det vi har skrevet, eller der er noget I gerne vil spørge om eller er uforstående over for, så tag meget gerne fat i os - vi vil meget gerne lytte og tage dialogen med jer :)
- Trænerne