Nyheder

Nye medlemmer

20. nov. 2018, kl. 22.09

Vil du vide hvordan du kommer med os i skoven så klik her

Nightride - kun for klubmedlemmer

17. okt. 2018, kl. 09.54


Alle datoerne ind for den kommende Nightride Cup er lagt i kalenderen på holdsport - meld meget gerne ind på hvilke datoer I vil lave en rute.  Søren Froberg tager finalen som han plejer :-)


Vi starter tirsdag d. 23. oktober. Det bliver godt ! Som altid kommer afdelingerne med 14 dages interval og der er lidt justering omkring jul.


Spred gerne ordet - husk KUN FOR KLUBBENS MEDLEMMER

Ekstra Introdag for nye medlemmer

17. okt. 2018, kl. 09.42



Søndag den 23/9 - kl. - 9:30, fra Indelukkets Minigolf, byder Mountainbike klub Silkeborg nye medlemmer og andre interesserede velkommen til introdag. 


På introdagen kører vi en tur, snakker lidt om teknik, om klubben og om hvad der er fedt ved at køre med os. Deltagerne får et bud på hvilket af klubbens hold, de skal starte på, hvis de er interesserede. Introdagen er ganske uforpligtende men kræver tilmelding. Så vi ved hvor mange holdledere der er brug


Tilmeld dig via kontaktformularen her på vores hjemmeside, eller på facebookbegivenheden.

Trailcup, Silkeborg

27. aug. 2018, kl. 21.30

Kære medlemmer, 

Vi skal så småt igang med at gøre klar til trailcup i september. 

Vi får brug for jeres hjælp for at vi kan lykkes. 

Vi skal blandet andet bruge: 


  • Folk til at sætte rute op fredag d. 21/9

  • Folk til at sætte målområde op d. 22/9

  • Ca 5 rutevagter, 4-5 til at bage kage + hjælp til målområde søndag d. 23/9

Vi har oprettet opgaver på det her på holdsport. Så kig ind forbi og meld jer på aktiviteterne. Det bliver en super sjov weekend. Løbet er ikke så tungt med hensyn til opsætning og målområde som vi plejer. Så det er ikke så stor en opgave som vores ligaløb. 

Vi glæder os til at se jer derude. 

Mvh Mads, Morten og Max 

Så er der mere tøj på lager

16. maj. 2018, kl. 07.23

Kære medlemmer


Så er der kommet en ny sending tøj hjem til vores lager hos Cyklebørsen i Hostrupsgade. 

For dem af jer som er nye i klubben er der derfor gode muligheder for at komme i de fine grønne farver - ja, det er der også for alle andre :) 


KH formanden 

MTBK Silkeborg er en aktiv aktør på den danske MTB scene

17. okt. 2018, kl. 09.43


I 2018 arrangerer MTBK Silkeborg:


Shimano Liga Løb, 26-27 maj


Se mere her: https://www.cyklingdanmark.dk/... 


 Kvindecuppen, 29 august


Se mere her: http://www.kvindecuppen.dk/sil... 


 Trail Cuppen, 23 september


Se mere her: https://www.sportstiming.dk/ev...

Guider for MTB Randers

8. apr. 2018, kl. 10.27

Kære medlemmer, 

MTB Randers kommer og besøger Silkeborg d. 17. Juni, og de spørger om vi vil vise dem nogle fede spor. 

Det drejer sig om 2-3 guider for de voksne og det samme for børnene. 

Jeg opretter en begivenhed på holdsport man kan melde sig til på hvis man har lyst og så kan man skrive i kommentaren om det er børn/voksne og niveau man kan guide. 

Vi laver en tilmeldingsfrist omkring d. 1/6, så koordinerer jeg med Jimmy fra Randers hvad vi kan få til at virke. 

KH formanden

Introdage for nye medlemmer 8. april og 1. maj

3. apr. 2018, kl. 22.47


I foråret 2018 optager vi nye medlemmer søndag den 8. april kl 9 og tirsdag den 1. maj kl 17. 


Tilmelding til introdage på kontaktformularen er nødvendig for at sikre, at vi har guider nok. 


 Målet med introdage er, at der er 100% fokus på dig som nyt medlem. Derudover letter det trænernes arbejde med at lave et varieret træningsprogram, når der ikke er nye medlemmer hver gang. Vi ved godt at du nok er ivrig efter at komme i gang, men vi håber at denne måde vil øge udbyttet for alle.


På introdagene vil vi dels køre en tur i skoven og dels fortælle lidt om hvordan klubben fungerer. Vi vil vejlede dig til, hvilket hold, du skal køre med og introducere dig for det hold, vi mener du bør starte på.


Vær opmærksom på at det af og til kan tage et par træninger at finde det helt rigtige hold. Tilpasningen foregår i dialog med dig i forhold til dine ønsker og målsætninger. Vi vil ofte hellere starte dig på et hold, der er lidt for langsomt, da vi har oplevet at hvis man starter et sted, der er alt for udfordrende, giver det ofte en dårlig oplevelse både for dig og for holdet. Det er nemt at skifte hold og holdlederen vil hjælpe dig med at vurdere hvilket hold, du passer til i forhold til fart og teknik.


Børn og unge er velkomne på introdagene eller de kan kontakte vores børn- og unge-koordinator Frank Qvortrup, som vil sørge for at de kommer godt i gang. 


Læs mere om hvad det vil sige at være medlem af MTBK-Silkeborg her

Opdateret sporkort med nye topografiske profiler

29. mar. 2018, kl. 18.09


I Silkeborg er vi forfærdelig stolte af Sporbyggerlauget SSSL. De er en gruppe af myreflittige og engagerede mennesker der sørger for at der er masser af spor at køre på. Her kommer et lækkert tip til en fantastisk tur - God tur!

Mulighed for at blive sporviser eller hjælper til MTB festivalen 4.-6. maj

29. mar. 2018, kl. 17.22

Kære Rytter, 


Vi har fået alle tideres fede mulighed for at hjælpe til årets MTB festival. Kun ved at vise lidt rundt eller sætte lidt op kan du tjene en gratis billet til festivalen - det er ikke så ringe en handel endda. 


Hvis du er interesseret så skriv direkte til Henriette på mailen nederst. Her er hvad vi modtog fra hende:


"Der er nu under to måneder til MTB festival 2018.


 Derfor er vi igang med finde sporvisere og jeg håber at du kan være behjælpelig med at finde nogle egnede trail-karma agenter i din klub og nærområde. Og så håber jeg selvfølgelig også at I alle på denne mail selv har lyst til at byde ind (igen) i år 😊


 Det vi gerne vil have hjælp til er:



  • At være guide på to MTB oplevelsesture /sporvisninger. Turene er af 2-3 timers varighed med 10-12 deltagere. Turene er beskrevet her (https://www.dgi.dk/mtbfestival under program) og fordeles på et fælles sporvisermøde på Æblegården på Sletten d. 5 april kl. 19.30.


  • 1-3 timer praktisk hjælp i forbindelse med opsætning eller nedtagning festival pladsen (torsdag- fredag dag/aften eller søndag eftermiddag/aften)


 Hvem søger vi?



  • Du brænder for MTB og er fast gæst på sporene i Søhøjlandet.

  • Du brænder for at dele din glæde med andre, og vil gerne vise de lokale spor, ruter og områder frem for andre MTB - udøvere. 

  • Du er måske allerede turleder eller holdkaptajn i din lokale klub, eller har erfaring fra job eller andre steder i at have grupper med på tur.

  • Du er bevidst om at det først og fremmest handler om at deltagerne får en god oplevelse og kommer trygt og sikkert igennem turen.


Hvorfor skal du være frivillig sporviser på festivalen?



  • Som frivillig sporviser og hjælper på MTB Festival Søhøjlandet får du fri deltagelse i resten af festivalens aktiviteter og program.

  • Du får forplejning med hovedmåltider, morgen, middag og aften, og mulighed for at overnatte i eget telt eller campingvogn på pladsen

  • Du bliver en del af et frivilligt og dedikeret MTB crew, der brænder for MTB.

  • Sidst, men ikke mindst er du medskaber af en forhåbentlig, inspirerende og voksende MTB festival, der flytter grænserne for, hvordan vi i fællesskab udvikler MTB miljøet i Danmark.


Skal du være med?


Så send et kæmpe stort JAAA afsted i min retning!


Seneste frist for tilbagemelding er d. 20 marts


Jeg kan kontaktes på  [email protected]  eller tlf.: 22 97 67 73. Hvis der er yderligere spørgsmål, så skriv eller ring endelig til mig. Vi bruger farvekoder for sværhedsgrader på turene så angiv også gerne hvilke niveauer, du kan (og har lyst til at) være sporviser på.


Hvem står bag:


MTB Festival i Søhøjlandet arrangeres af FDF Sletten og DGI Østjylland i samarbejde med lokale foreninger og MTB grupper. MTB Festival Søhøjlandet er en arbejdsgruppe under Partnerskabet i Søhøjlandet.


I 2017 afholdte vi for første gang MTB Festival Søhøjlandet, Danmarks første MTB festival..


Se mere om festivalen her:


MTB Festival Søhøjlandet facebook


MTB Festival Søhøjlandet hjemmeside


Festival er ikke kommercielt arrangement og bliver båret godt mix af engagerede hjælper, dygtige instruktører og gode lokale guider og en unik MTB festival plads ude midt i skoven


Vi ser frem til at høre fra dig og endnu mere til forhåbentligt at se dig til MTB Festival Søhøjlandet 2018



Med venlig hilsen



Henriette Rokkjær


Bestilling af klubtøj

31. jan. 2018, kl. 09.04

Nu er det muligt at bestille klubtøj til den kommende sæson.


Bestillingsrunden lukker 14/2 - Forventet levering i uge 17


http://teamservice.mbdenmark.dk/team-member-order/KunN0DQAski7mAAOChoWwWqLX6ZBVRG1

PS. Der er hverken nyt design eller ny leverandør på trapperne, så du kan roligt bestille.


Generalforsamling 2018

9. jan. 2018, kl. 19.51




Kære Medlemmer, 


Så er det igen den tid på året hvor vi skal til at kigge i retning af generalforsamlingen. 


Generalforsamlingen afholdes Onsdag d. 21. februar kl. 19 i Sydbyhallernes Cafeterie.


Dagsorden er jf. vedtægerne:



  1. Valg af dirigent

  2. Bestyrelsens beretning

  3. Regnskabsaflæggelse

  4. Behandling af indkomne forslag

  5. Fastlæggelse af kontingent

  6. Godkendelse af budget

  7. Valg Bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor

  8. Eventuelt


Hvis i har forslag i ønsker behandlet skal disse være sendt til bestyrelse senest 13. februar på mail: [email protected] 


Vel mødt


VH Bestyrelsen

Nytårshilsen

29. mar. 2018, kl. 17.23

Kære klubmedlemmer, og gæster på siden.


På denne årets sidste dag, vil jeg lige gøre status og se lidt ind i 2018. 




Først og fremmest tusind tak for et godt år. 2017 har været endnu et godt år i MTBK-Silkeborg. Tusind tak for alt det arbejde der er blevet lagt i at lave træning, løb, teknik, spor og sociale arrangementer. Året har været så fuldt af fede begivenheder, at det ikke kan lade sig gøre at nævne det hele her. Det er bare super fedt at se, hvordan der hele tiden er noget i gang, og at vi hele tiden udvikler os og de ting vi har tradition for at gøre. Tusind tak til alle jer der gør det muligt, og som bruger jeres fritid på at lave fede arrangementer for andre.


2018 tegner også til at blive et spændende år. Vi har med årsmødet i november lagt nogle vigtige trædesten ud, som i den nærmeste fremtid skal til at bære frugt. I 2018 vil vi have to fokusområder, et eksternt og et internt fokus.


Eksternt skal vi fortsætte med at markere os sportsligt både i MTB ligaen og i motionsløbene, men nu også i enduro segmentet med trail-cuppen i september. Vi er også med ved bordet i planlægningen af årets MTB festival på Sletten i maj. Derudover sidder vi også med ved bordet i planlægningen af kommunens nyeste udendørs satsning, Silkeborg Bikepark. Det bliver enormt spændende at deltage i det arbejde, og sætte nye standarder for samarbejdet mellem klub, kommune og private aktører. 


Internt bliver der også travlt i 2018. Med årsmødet fik vi defineret nogle vigtige områder, der skal fokuseres på. 


Vi skal fortsat være en god klub for dem der vil køre stærkt, og som satser på XC løb. Vi skal holde fast i vores rødder og de mange arrangementer vi har tradition for at afvikle. Men årsmødet synliggjorde også, at vi har et arbejde foran os i at udvikle lige så gode tiltag til dem der primært vil køre enduro/trail og dem der gerne vil køre hyggelige ture i skoven med fokus på samværet. 2018 vil derfor være et år hvor vi fokuserer på at skabe gode vilkår for alle tre grupper af ryttere, hvor der er respekt for rødderne og hvor nye spændende tiltag skal søsættes for at tilgodese nye strømninger.  Ud over de nævnte vil også ungdomsafdelingen med både børn og unge være et område der skal arbejdes med i 2018. Vi har nogle gode hold, men der er behov for nye frivillige kræfter på ungdomssiden, da vi har haft mandefald hen over efteråret.


Næste store begivenhed i klubben bliver generalforsamlingen i februar. Her skal vi have nedsat en ny bestyrelse, og vi skal have gjort klar til at sæsonen for alvor starter igen i april. Op til generalforsamlingen vil vi fra bestyrelsen udsende noget information omkring vores tanker for arbejdet i bestyrelsen. Det vil vi gøre for at synliggøre de spændende opgaver man kan få fingrene i, ved at være i eller omkring bestyrelsen. Jeg kan godt love der ikke bliver meget af det der er kedeligt. Det er udviklingsarbejde, udformning af koncepter, motivering af frivillige der kommer til at fylde. 


Så 2018 kan bare komme an, vi er mere end klar og det tegner i den grad til at blive et spændende år med gang i den. 


Godt nytår til jer alle.


Vi ses på sporet. 


KH Formanden




links til de gode ting vi deltager i:


www.mtbliga.dk 


https://www.dgi.dk/mtbfestival


https://www.facebook.com/Trail...


http://mtbvintercup.dk/


https://silkeborgkommune.dk/Bo...






MTBK-Silkeborg donerer 10.000 kr. til sporbygning

29. mar. 2018, kl. 17.24




Som MTB rytter har man ikke det privilegie at træningsarealerne allerede ligger klar. De skal bygges fra bunden, og det er hårdt slid og kræver teknik og know-how. 


I Silkeborg er vi så heldige at der har rejst sig et meget stærkt og handekraftig sporbyggerlaug, som i den grad har fat i den lange ende. Ikke alene bygger de sport af høj kvalitet og med stor køreglæde, de er også engagerede på den politiske scene og er med til at forme det miljø vi som MTB ryttere i disse år færdes i - og også her gør de det godt. 


Vi er i MTBK-Silkeborg enormt taknemmelige for det arbejde sporbyggerlauget gør, og de muligheder deres slid giver os i forhold til adgang til vores fælles skove på gode spor. Derfor har vi valgt i år at donere 10.000 kr til sporbyggerlauget. 


Vi donerede pengene til lauget under vores årsmøde, hvor vi samtidig tog bestik af klubbens fremtid og forsøgte at plotte kursen for de næste års arbejde i klubben.


SSSL - tusind tak for jeres arbejde og jeres ihærdige indsats såvel i skovene som i mødelokalerne rundt om hos relevante partnere. 


MVH MTBK-Silkeborg




Juletilbud på kranio-sakral terapi

29. mar. 2018, kl. 17.24

Kære medlemmer, 



Igen i år har Hanne valgt at give os et særligt juletilbud på gavekort til hendes butik. Se mere herunder:



Danmarks bedste hjemmebane

29. mar. 2018, kl. 17.24




MTB sporten er i rivende udvikling. Det ved vi godt i Silkeborg, og vi har tilmed hvad vi selv betegner som Danmarks bedste hjemmebane.


Folkene bag silkeborg Unlimited har skudt en fed film der ret præcist sætter streg under hvorfor det er så fedt at køre MTB i Søhøjlandet. Se lige her. 


Se videoen her


Nightride sæson 2017/18

29. mar. 2018, kl. 17.26




Så er der ikke længe til at vi skal have gang i vores Nightride Cup igen ! Hovedreglen er at der går 14 dage imellem hver afdeling, men der er en enkelt justeringen i forbindelse med vinterferien hvor der er et 3 ugers spring.


Det er jer selv der laver ruterne, så meld ind hvornår DU kunne tænke dig at lave ruten.


Husk, at der skal være forholdsvis kort transporttid til og fra ruten, vi skal være ude af skoven kl. 21. Husk, at ruten skal kunne køres af alle !


Som altid er der afgang fra Trianglens pølsevogn kl. 19.00


Der køres i 4 klasser: Herre, H40, Tøzer og Ungdom (du må højst være 15 år når cup'en starter)


Her er datoerne (De kommer også ind i Holdsport)



  1. 24/10  - Haugaard/Hoffmann

  2. 7/11 - Froome/Meyer 

  3. 21/11 - Henrik M 

  4. 5/12  5. 19/12 

  5. 2/1 

  6. 16/1 - Max  

  7. 30/1 

  8. 20/2 

  9. 6/3 

  10. Finale 20/3 - Froberg


Cup'en er kun for klubbens medlemmer !


Ny hjemmeside

29. mar. 2018, kl. 17.25

Hej medlemmer


Som I måske har set i vores seneste nyhedsbrev, arbejdes der på en ny hjemmeside.


Ja diskussionen har været oppe mange gange, og senest på vores sidste general forsamling, vi har i den anledning valgt at prøve at søsætte "operation" ny hjemmeside, og har brug for jeres indput til at gøre en ny hjemmeside så brugervenlig som muligt.


Det som vi umiddelbart har snakket om.




  • Menuer:
    Menuer skal være mere gennemskueligt, så man ikke skal åbne faner, på faner osv.
    Holdbeskrivelser kommer med direkte link.
    Nyt medlem klik her.
    Bestyrelsen klik her.
    Kontakt klik her.
    klubbens værdier, målsætning.
    Osv.


  • STRAVE:
    Integration af klubbens STRAVA (Så kan der eks. laver konkurrencer. flest cyklede KM eller lign.)


  • Rabat aftaler:
    Synliggøre hvad du som medlem, kan opnå af rabat ved evt. køb af ny MTB. Rabat på service mm.


  • Facebook:
    Synliggøre klubbens Facebook side, på hjemmesiden.

  • Instagram:
    Billeder med hashtag #MTBKS kunne blive vist i et foto stream.


  • Youtube:
    Klubben har en Youtube kanal. Medlemmer kan evt. få postet deres video.


  • Forum:
    Har vi brug for et forum, noget lign. det vi har nu?


  • Forum Facebook:
    Meget kommunikation foregår i lukkede forums på FB. Kunne disse gøres synlig på hjemmesiden, så medlemmer kan se hvad der sker i de enkelte grupper.
    Dvs. en FB gruppe består af de medlemmer der køre på det enkelte hold, men ander medlemmer kan se gruppen uden at kunne skrive i den.


  • Klub kalender:
    Som den i har fået tilsendt i nyhedsmailen, med aktiviteter henover sæsonen.


  • MTB løb:
    Link til MTB kalenderen (DCU og motionsløb)
    Link til MTBligaen.
    Link til kvindecup´en.
    Link til klubbens vintercup/Sommercup.
    Link til Cyklebørsen vintercup.
    Osv.


  • MTB Hjemmesider med artikler vedr. MTB. Nataionalt internationalt.
    Link til Cykelmagasinet
    Link til UCI
    Osv.


  • Medlems område. (Vil kræve loggin)
    Træningsprogrammer.
    Rabataftaler.
    Klubtøj.


  • Nyheds feed.
    Kommende begivenheder
    Løbsberetninger
    Vores DCU løb d. 12-13 August 2017


Sidder du derude med ideer, til hvad en fed og brugervenlig hjemmeside vil være for dig. Eller på anden vis vil byde ind.


Så kan du skrive på den oprettede forumstråd, og din ide vil blive vendt.
Eller skriv en kommentar på Facebook opslaget.


God Påske!


Bestyrelsen og Webmaster Aaboe


Slettestrand hjælpertur, forår 2017

29. mar. 2018, kl. 17.22




Kære medlemmer


Nu skal vi endelig til Slettestrand igen på hjælpertur.


Turen kommer til at ligge i weekenden 19. - 21. maj 2017. Turen kommer til at koste 200 kr, så her får du virkeligt noget for dit kontingent.


Turen er for dem der hjalp til under DM i 2016, og du kan derfor kun tilmelde dig til den favorable pris hvis du var med til at hjælpe til løbet. Hvis ikke vi får afsat de 45 pladser vil vi udbyde de resterende til klubbens øvrige medlemmer for 500 kr fra d. 7/4.


Vi har 45 pladser til rådighed, og tilmeldingen er efter først til mølle princippet.


Da vi sidste år havde hele 14 der ikke dukkede op, ændrer vi i år lidt procedure. Hvis du tilmelder dig, og ikke dukker op og ikke får pladsen afsat til en anden, sender vi en ekstra regning på 500kr. Hvis man tilmelder sig, så er det god stil at dukke op. Bliver man forhindret kan pladserne jo bare byttes på forum efterfølgende.


Programmet er som følger:


Fredag:


Vi mødes til aftensmad deroppe og bliver indlogeret.


Herefter er der kort nightride tæt på huset.


Lørdag:


Vi kører på teknikbanen om formiddagen.


Frokost på feriecenteret.


om eftermiddagen kører vi en tur på Svinkløv sporet.


Lørdag aften går med røverhistorier, en after-trail øl og hygge.


Søndag:


Vi kører en tur på Kollerup sporet, nogle kører derud og nogle cykler.


Frokost på feriecenteret.


Herefter er det tak for denne gang, eller en tur på Svinkløv sporet.


Hva så, er I klar til endnu en fed weekend med MTBK-Silkeborg?


Link til betaling/tilmelding:


Mvh Helene

Klubtur Harzen 2017

29. mar. 2018, kl. 17.26

Så kom vi ind i marts måned, og som annonceret på Generalforsamlingen skal klubben vanlig tro, igen på klubtur til Harzen.


Vi har igen valgt at booke alt på Hotel Hasselhof, i Kristi Himmelfartsferien.


Dvs. Klubben råder over 32 pladser. Fra d. 25-26-27-28 maj 2017.
Så sæt kryds i kalenderen, og få booket en plads.


For at deltage på turen skal du være medlem af MTBK-Silkeborg 2017, og du skal også have et ok teknisk niveau.
Sporene i Harzen godt kan være krævende, med sten, rødder og lange opkørsler.
Dette sætter krav til både fysik og det tekniske niveau.


På tidligere ture, har vi delt os op i mindre grupper. Det anbefales ikke at blive for store grupper, så hold ledere/guider må gerne melde sig på banen for de representive hold.
Aftal evt. via forummet.



Turene variere både i længe og højdemeter, men ture over 50 km. og 1500 hm er ikke usandsynlig.
En "hviledag" kan også være 35 km. og 1200 hm.


Programmet for turen ser overordnet således ud:


Torsdag d. 25 maj.




  • Kl. 7.00 - Kører vi fra silkeborg. Mødested er Østre søbad på P-Pladsen.


  • kl. 9.00 - Alt efter trafikken. Er der fælles morgenmad på den anden side af grænsen. På P-Pladsen.
    Scandinavian Park. (Meld ind på forummet, om der er ønske om dette, eller folk bare vil derned uden faste planer)


  • kl. 9.45 - Afgang mod Schützenstr. 6, 38700 Braunlage, Tyskland
    • Husk madpakke til frokost. Folk holder selv pause efter behov.



  • kl. 15.00 - Når alle er ankommet. Er der fælles hygge MTB tur. 2-3 timer.


  • kl. 19.00 - Aftensmad hygge, røverhistorier Zzzzzz.......


Fredag d. 26 maj.




  • Kl. 8.00 - Morgenmad på Hotellet.


  • Kl. 9.00 - Heldags MTB Tur.


  • kl. 20.00 - Aftensmad udveksling af spor/oplevelser, hygge, røverhistorier Zzzzzz.......


Lørdag d. 27 maj.




  • Kl. 8.00 - Morgenmad på Hotellet.


  • Kl. 9.00 - Heldags MTB Tur.


  • kl. 20.00 - Aftensmad mere udveksling af spor/oplevelser, hygge, flere røverhistorier, mere Zzzzzz.......


Søndag d. 28 maj.




  • Kl. 8.00 - Morgenmad på Hotellet.


  • Kl. 9.00 - Kort MTB Tur 2-3 timer.


  • Kl. 12.00 - Bad Pakning af biler.


  • Kl. 13.00 - Afgang mod Silkeborg med garanteret ømme stænger.


Prisen for denne pakke er 1600 kr.



  • Fuld forplejning på hotellet dvs. morgenmad, smurte madpakker. 2 retters aftensmad drikkevare er på egen regning.

  • 3 Overnatninger på 2 per. Værelser.

  • Mulighed for tøjvask, hvis du render tør for rent cykeltøj.

  • Adgang til lille svømmebassin se deres hjemmeside.

  • Mulighed for cykelvask.


I Braunlage ligger der også en Bike Park. Dvs. syntes du grænserne skal rykkes, og du efterhånden syntes de nye hop i Nordskoven er for nemme, kan du få stillet din lyst i Bike Parken. Mere info kan du finde her Link


Sidste år, fandt vi nogle sjove sektioner som kan køres af almindelig dødelige.
Er du til det lidt mere vilde, kan der lejes Down Hill cykler i parken. Men selv en en Down Hill rytter kan overhales på en Hardtail, hvis evnerne er gode nok :)


Der er samkørsel i private biler, så aftal via forum om du kan få et lift, eller du kan ligge bil til, hvor mange der er plads til osv. Pris for brændstof fordeles i hver bil. (Aftal med chaufføren Prisen plejer at være ca. 300-400 pr. person.)


Vi plejer at lave 3-4 grupper både pga. praktiske årsager hvis der opstår defekt, og hvad ens temperament er til mht. tempo og terræn.
Der er masser af Mountain Bike spor i Braunlage og omegn, så der er rig mulighed for alle kan blive udfordret.


Er du i tvivl om dette er noget for dig, er der kun en måde at finde ud af det på, nemlig at tilmelde dig Harzen 2016 Klubturen.


Tilmeldingen er åben. Og efter først til mølle princip. Skulle der være pladser til overs, bliver disse åbne for ikke medlemmer. dvs. du kan tage din ven/veninde med på tur, selvom vedkommende ikke er medlem af klubben.


Du må ikke åbne betalings/tilmeldingsmodulet uden at tilmelde dig. Da dette giver problemer, og du spærre for dig selv ved senere tilmelding.


Tilmelding sker via linket her: Link til betaling/tilmelding


Husk det er Loggon til "Foreninglet" du skal bruge, og ikke brugernavn/password til hjemmesiden.
Klik på betalings modulet, og anmod evt. om at få tilsendt password til din e-mail adresse.


HUSK GF Onsdag d. 1 marts

29. mar. 2018, kl. 17.26

Husk det er på onsdag der er generalforsamling. Kl. 19.00 i sydbyhallen.


Så er der fest...!

29. mar. 2018, kl. 17.27

Festen vil blive afviklet søndag d. 26 februar kl. 10.00


Der vil både være unge og ældre deltagere, nogle er med for første gang, andre er det ren rutine.
Det plejer at være en hyggelig en af slagsen, som giver smil på læben hos mange, høj puls til andre, og de heldige får måske begge dele?


For at vi som klub kan holde denne fest, har vi brug for lidt ekstra hænder/måske nye hænder?
For at gøre opgaverne nemmere, og smilet kan holdes højt hele festen igennem.

Der er selvfølgelig tale om den lokale MTB Vintercup, som klubben skal afvikle en afdeling af.
Løbet giver udover en masse glade deltagere, også nogle penge til klubkassen.

Vintercup´en er en motionscup, og kan dermed køres af alle som har en MTB eller lign. Det kræver ikke licens, og man kan altid se om man kan kører fra naboen, kæresten eller andre. Så bred endelig budskabet, både med deltagelse, men så sandelig også hvis der kan tilsidesættes et par timer til at hjælpe.
Link til cuppen.
Festen bliver i Vesterskoven, med start/Mål på modsatte side af Kurbadet.



Hvis I kunne tænke jer at bidrage, med godt humør, klubånd, og sammen få denne dag til at blive en god en af slagsen.
Så må I gerne byde ind, hvis I kan hjælpe


Fortsat god aften derude.....