Om os

Master Camp er for dig, der brænder for din sport.

Enhver spiller har en drøm om at udvikle sig inden for sin sportsgren. Men det kræver de rigtige rammer og værktøjer for at dette kan lykkes. Vi har et ønske om at kunne skabe de optimale rammer og give spillerne de rigtige redskaber, så de kan udvikle sig og komme et skridt nærmere toppen. Master Camp er både et læringsmiljø og en legeplads for sportselskere.
Vi har kompetente trænere, som tilrettelægger en afvekslende og udfordrende træning. Desuden vil vi gerne give spillerne værktøjer med hjem, som de kan bruge fremover i deres egen træning. Vi kan ikke revolutionere spillernes udvikling på en uge, men vores mål er at sætte gang i en proces, som kan forsætte efter campen.
På Master Camp lærer deltagerne om sportspsykologi, skadesforebyggelse og kostvejledning. Derved starter vi en proces hvor spilleren kan lære sig selv bedre at kende og lettere kan skabe egne rammer for sin udvikling.
Desuden vil deltagerne have mindst to træningspas om dagen, hvor de vil lære en masse og finpudse deres eksisterende kundskaber.
Men det vigtigste for os er, at deltagerne har en sjov uge på Master Camp. Af erfaring ved vi, at det ikke er nok bare at træne hårdt. Man skal også have det sjovt, for glæden ved at spille, giver lysten til at blive bedre. Derfor har campen også fokus på sociale aktiviteter.

En uge på Master Camp vil udover træning, indeholde foredrag, holdkonkurrencer og en masse gak og gøgl. Der vil være mulighed for at udvide vennekredsen med andre sportsinteresserede.
På Master Camp vil du både udvikle dig som spiller men også som person, og du vil helt sikkert have noget sjovt at fortælle, når du vender hjem til de vante rammer.

Vi glæder os til at se dig på MasterCamp