Om HKB

Holdning & Handlinger

I Høje Kolstrup B81 – Fodbold står vi inde for DBUs holdninger og handlinger.

Ved indmeldelse i klubben udleveres DBUs seneste udgave af deres hæfte
“Holdninger og Handlinger”.

Hæftet kan ligeledes læses eller downloades via linket herunder:
DBU – Holdninger og Handlinger.

Mission

Vi er en bredde klub, som tilstræber at kunne rumme flere forskellige personligheder. Ikke bare forskellige typer fodboldspillere, men også forskellige typer mennesker. Der skal være plads til det enkelte menneske uanset fodboldfaglighed og niveau.

Vision

I Høje Kolstrup Boldklub har vi både sportslige og sociale ambitioner. Vi vil skabe et godt børne- og ungdomsmiljø både på og udenfor banen. Vi vil igennem samarbejde med vores lokalområde sørge for, at fremme fodbolden, og sørge for at det er en attraktiv klub for både spillere, forældre og trænere.

Gennem vores holdninger og handlinger, vil vi gerne vise at vi er bevidste om vores sociale ansvar.

Værdier

RummelighedVi har plads til forskellighed. Vi er åbne overfor omverdens idéer, og initiativer fra eventuelt forældre værdsættes.

OplevelserGennem oplevelser vil vi skabe glæde, kammeratskab og udvikling.

Udvikling Vi vil igennem aktiviteter på og udenfor banen udvikle den enkelte spiller, klubben og fodbolden i en positiv retning.

Politik

Pædofili – I Høje Kolstrup Boldklub har vi kun trænere og ledere ansat, som har indvilliget i og acceptere vores ret til at indhente en børneattest fra Det Centrale Kriminalregisters § 36.

Mobning – Vi skal vise respekt overfor alle i vores omgivelser. Respekten skal både vises gennem opførsel, ord og handling.

Der skal være plads til alle uanset færdigheder og ambitionsniveau. Mobning tolereres ikke og kan være årsag til eventuel karantæne eller udelukkelse af boldklubben.

Diskrimination og racisme – Fodboldklubben er for alle, uanset alder, køn, religion, race eller niveau. I klubben har vi nul-tolerance overfor diskrimination og racisme i enhver form.

Anvendelse af sociale medier o. lign. – Vi forsøger i boldklubben at følge med det moderne samfund. Der ses positivt på at trænere og ledere anvender sociale medier og sms’er, til kommunikation, så længe at vi stadig tilgodeser de mennesker, som ikke er med på de sociale medier, eller er i stand til at kommunikere pr. sms.