Klubnyheder

VIGTIGT - SÆSONEN ER SLUT

11. marts 2020, 22.21

VIGTIGT - SÆSONEN ER SLUT: På baggrund af de af regeringen udsendte anbefalinger og forbud har Danmarks Ishockey Union besluttet at indstille alle aktiviteter i 1. division, kvindeligaen og alle ungdomsrækker.

Det vil sige, at fra 12. marts 2020 spilles ikke længere ishockeykampe i denne sæson – ligeledes indstilles alle træninger i alle klubber.

Alle ungdoms-DM er aflyst; ligeledes slutspil i 1. division og i finalerne i kvindeligaen.

Alle private turneringer i klubber organiseret under DIU aflyses.

Myndighedernes besked er krystalklar; vi skal eliminere alle mulige omstændigheder hvor vi samles og dansk ishockey støtter op om dette hundrede procent.

Det forventes at alle følger denne anvisning i en svær tid. Lad os stå sammen og komme stærkt tilbage.