Klubbens historie

Historien bag Haderslev Fodboldklub

Haderslev Fodboldklub er medlemsmæssigt en af de største fodboldklubber i Jylland og har bred appel til både unge og ældre spillere. Klubben forsøger hele tiden at udvikle sig igennem målrettet klub-, leder- og trænerudvikling, samt inddragelse af forældre og frivillige hjælpere. Klubbens mål er at udvikle hele mennesker samt skabe en klub, hvor sammenhold står højt.

Haderslev Fodboldklub blev stiftet i 1906 og kunne således fejre 100 års jubilæum i 2006.

Haderslev Fodboldklub er en moderne fodboldklub med et højt aktivitetsniveau. I 1999 udskiltes klubbens bedste hold i et aktieselskab. HFK Sønderjylland blev en realitet, og betalt fodbold blev indført i Haderslev

I 2004 blev overgangen for klubbens bedste hold fra HFK Sønderjylland til Sønderjysk Elitesport A/S, et regionalt samarbejde imellem fodbold i Haderslev og Vojens (kvindefodbold), ishockey i Vojens samt håndbold i Sønderborg (tidligere Tønder) og Aabenraa,

Klubben har ca. 1000 aktive medlemme, 450 passive medllemer, over 350 frivillige hjælpere og to fuldtidsansatte .

Med foreningstanken som baggrund, et højt aktivitetsniveau og inddragelse af de mange frivillige ledere og trænere og ledere arbejder HFK på også i fremtiden at kunne markere sig som en positiv og fremadrettet fodboldklub.