Det udtaget opvisnings- og konkurrencehold fra GF81

Det udtaget opvisnings- og konkurrencehold fra GF81

Det udtaget opvisnings- og konkurrencehold fra GF81

Mandag kl.16.30-18.00 og torsdag fra 16.30-18.30 på NEXS, Nørre Alle 57 2200 København N

Tirsdage på Den Classenske Legat skole (Vester Voldgade 98) fra 18.00-19.30 (20.00)

Trænere: Anne-Mette, Sandra og Daniel

Pris: 2800

Første træning mandag d. 3. september

Det udtagede konkurrence- og opvisningshold fra GF81 er et seriøst spring/rytme hold for øvede drenge og piger samt gymnaster med talent for gymnastik. Til træning vil der være fokus på både spring og rytme, da målet er at sammensætte et opvisningsprogram, hvor begge elementer indgår. Derudover vil der være særligt fokus på grundtræning, styrketræning og bevægelighedstræning, da dette også kræves for at blive en dygtig gymnast.

Holdet sammensættes efter de enkelte gymnasters niveau på baggrund af de første to ugers træning i september. Gymnasten kan tilmelde sig holdet, men er først sikret en plads når trænerne har godkendt det.  Bliver man tilbudt plads på holdet, inviteres gymnasten via mail og betalingen foregår den vej.

For at kunne gå på holdet kræves det som udgangspunkt følgende færdigheder:

Trampolin: Lukket salto.

Bane: Araber-flik (med let modtagning), kraftspring, salto samt håndstand.

Rytme: Chassé over gulv, gå i takt til musik samt fejesving og god musikforståelse.

Der er ingen alderskrav for at gå på holdet, da gymnasterne vurderes ud fra deres niveau, engagement og talent. Er du i tvivl om du har niveauet til at gå på holdet, så mød endelig op til træningen i september måned og snak med trænerne.

Det forventes at både træningen og opvisningerne prioriteres højt, da det giver de bedste forudsætninger for en god træning og en flot opvisning. Som udgangspunkt skal alle gymnaster gå tre gange om ugen, men skulle der evt. være nogle problemer med dette fx pga alder, skole mm., så tag en snak med trænerne, så findes der sammen en løsning. Træner man to gange om ugen, er det tirsdag og torsdag, der er træningsdage.

Vi kommer til at have ca. 10 opvisninger i løbet af foråret. Som afslutning på sæsonen deltager holdet i Gym Danmarks opvisningskonkurrence Gym for Life, hvor de i sidste sæson vandt en flot og overraskende sølvmedalje.

Betalingen kommer i år af to rater - en ved sæsonstart og en til vinter. Vinterkontingentet afhænger af, hvor mange opvisninger den enkelte gymnast deltager i. Sæsonen går til og med maj måned.

Følgende opvisninger er planlagt, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

  • Juleafslutning i foreningen torsdag d. 20. december 2018
  • DGI Storkøbenhavns junior- og voksendage d. 8-10. marts 2019
  • DGI Nordsjællands forårsopvisning i Helsingør d. 10. marts
  • GymDanmarks gymnasternes dag d. 24. marts 2019
  • Gymnastikstævnet på solkysten d. 7. april 2019
  • Foreningens sommerafslutning d. 25. april 2019
  • 10-14 stævnet d. 27.-28. april i Gilleleje 2019
  • Gym for Life d. 2. juni 2019

Det forventes, at alle gymnaster deltager til alle opvisninger, så er der allerede nu mange opvisninger, gymnasten ikke kan deltage i, så overvej et af foreningen andre hold, som har færre opvisninger.

Som forældre til gymnasterne på holdet forventes det, at der er opbakning om både gymnaster og trænere, hvilket betyder, at man deltager aktivt i de møder og arrangementer, som kommer løbende i sæsonen. I år får vi særligt brug for forældrene, da begge trænere er ved at afslutte deres uddannelser, og derfor gerne vil have hjælp til bl.a. indkøb af dragter, holdtøj og tilmelding til div. arrangementer samt deltagelse fra forældrenes side i løbet af sæsonen. Skriv gerne en mail til trænere, hvis du vi og kanl være behjælpelig med noget af dette.

På opvisningsholdet vægtes det højt, at gymnasterne møder op til hver træning. Dette gælder også hvis der forekommer skader, da trænerne altid kan finde på noget gymnasten kan lave. Har man ikke mulighed for at deltage i en træning eller opvisning, så skal der meldes afbud i god tid til trænerne via holdsport.

Der må påregnes et ekstra gebyr på 500-1000 kr. til dragter og holdtøj.