Nyhed: Campen er UDSOLGT og der optages ikke flere deltagere. Du kan dog skrive dig på venteliste ved at sende en SMS til Morten Richardt på 36200725 med angivelse af navn og alder i tilfælde af afbud blandt de tilmeldte.
Let's play some (Christmas) Basket :)
🎄🎅🧑🎄🏀
Kære spillere og forældre samt ikke-medlemmer
Vi glæder os til at invitere jer til Jule Camp Espegærde 2025 – to intense og sjove dage fyldt med basketball, udvikling og holdånd!
Campen ledes af en australske træner, som bringer solid erfaring fra international ungdoms- og elitebasket. Han er kendt for sin energiske tilgang, sit fokus på fundamentale færdigheder, tempo og spilforståelse, og for at skabe et træningsmiljø, hvor alle spillere bliver set, udfordret og motiveret. Derudover deltager Nicholas Crow som træner. Han er tidligere professionel basketballspiller i den italienske liga serie A. Nicholas har studeret skudteknik som få andre og rådgiver i dag professionelle teams inden for analyse af basketballkampe.
(Læs mere under billedet).
Campen kombinerer teknik, spilglæde og konkurrence i en positiv og støttende atmosfære – perfekt til at slutte året af med masser af energi og inspiration!
Praktiske oplysninger
🏀20. december 2025 kl. 10.00-15.00 - omklædt og klar i Multihallen (den røde hal)
🏀 21. december 2025 kl. 09.00-14.00 - omklædt og klar - i Boldhallen (den gamle hal)
🏀Sted: Espergærde Idrætsby
🏀Medbring egen bold og fyldt vandunk samt madpakke
🏀Aldersgrupper: U13–U15 (drenge og piger, begyndere til øvede - alle bliver udfordrede)
🏀Pris: 545 DKK
Campen byder på
🏀Dynamiske opvarmninger og boldkontrol
🏀1v1 og 3v3 spilsituationer
🏀Lay-up og afslutningstræning
🏀Hurtige beslutninger og spilforståelse
🏀Sjove konkurrencer og juleaktiviteter
Alt foregår i en atmosfære præget af energi, respekt og glæde, hvor hver spiller får mulighed for at udvikle sig og have det sjovt.
Og husk nu: 🏀Medbring egen bold og fyldt vanddunk samt madpakke :)
Espergærde Basketball Klub
Gymnasievej 2, 3060 Espergærde
CVR 29941904
Bankoplysninger:
Nordea
Reg.: 2255
Konto: 3482855325
IBAN: DK81 2000 3482 8553 25
Nyt medlem eller prøvetræning?
Kontakt Malene Malling på [email protected] eller mobil: 22 96 48 00.