Tilmelding

Kontingentsatser
Kontingentet for 2023 er på generalforsamlingen blevet fastsat som følgende;
Passivt/støttemedlem: 100 kr pr halvår
U16: 1200 kr pr halvår
U19: 1500 kr pr halvår
Senior: 1600 kr pr halvår.
Man kan vælge at betale kontingent halvårligt eller månedligt, men ved indmeldelse i foreningen forpligter man sig, jvf. §6 stk. 3 i vedtægterne, altid til en fuld kontingentperiode. Månedlig betaling skal derfor ses som en afbetalingsordning, hvor man er forpligtet til at betale alle 6 rater.
Kontingentperioderne går fra januar – juni og juli – december.
Ved indmeldelse som aktivt medlem midt i en kontingentperiode vil man blive opkrævet for det resterende af denne periode. Herefter bliver man opkrævet som normalt.
Som støttemedlem vil man blive opkrævet for hele kontingentperioden uagtet hvornår i denne man melder sig ind.
Alle bliver per automatik sat til halvårlig betaling, når man indmelder sig i foreningen. Hvis man ønsker at ændre sin betalingsrate, skal der sendes en mail til [email protected] senest én måned før næste kontingentperiodes opstart.
Hvis man ikke betaler sit kontingent, og dermed er i restance, vil man blive suspenderet fra deltagelse i idrætsudøvelse. Denne suspension ophæves når man har betalt sin restance.
Spillerlicens skal betales separat fra ens kontingent.
Udmeldelse
Jvf. §7 stk. 1 samt §7 stk. 2, skal man ved ønske om udmeldelse fra foreningen benytte udmeldelsesformen på foreningens hjemmeside senest én måned før kontingentperiodens udløb.
Hvis man er i restance til klubben, kan man først blive udmeldt når denne restance er betalt.
Der findes allerede en profil med samme navn og mailadresse på Holdsport.dk. Vil du logge på denne, eller oprette en ny?