Sponsorer

Sponsorer

Er du interesseret i at være sponsor for AUS Basket? Eller har du ideer og forslag til, hvordan vi kan styrke klubben økonomisk? 

Kontakt da [email protected] og få mere at vide, hvad du får ud af det! 
  

Da AUS Basket er en organisation for studerende og styret af studerende, har vi til tider brug for medlemmernes hjælp. Dette gælder specielt til de arrangementer, hvor AUS Basket har mulighed for at tjene penge, der er til stor økonomisk gavn for klubben. Der er tale om forskellige tilbagevendende arrangementer: Danmarks Største Fredagsbar, de 2 årlige statusoptællinger i STARK og vor samarbejde med Århus Motion. Derudover er der Grøn Koncert, hvor fornøjelse og bidrag i særdeleshed sammensmeltes. Ved arrangementerne har du rig mulighed for at være social sammen med andre AUSere, og således bidrage til klubbens økonomi som er altafgørende for vor eksistens. Alt sammen i en fælles klubånd :)

Arrangementer

Sammen udgør vi klubben AUS Basket, og det betyder at vi hver især har et ansvar og en forpligtigelse. Mere specifikt betyder det for holdene i at de, i udgangspunktet, fra sæsonstart laver en plan over hvem der stiller op til de forskellige arrangementer. Til Danmarks Støreste Fredagsbar er holdene forpligtet til at stille med 1 person og til STARK er holdene forpligtet til at stille med 2 personer til hver statusoptælling. 

Anderledes foregår det med Århus Motion arrangementerne. Her er der muligt for holdene at byde ind og således stille op med x antal af personer. De kan på den måde indtjene goder/penge specifikt til deres hold som vil være penge holdet selv råder over. 

Grøn koncert er frivilligt og giver mulighed for at støtte klubben samtidig med at opleve musikken. 

Fysiosekvens

Lidt mere sportsligt relateret har vi en aftale med Fysiosekvens, hvor det er muligt at få behandling for sportsskader og at tilmelde sig forskellige træningshold til meget favorable priser. Link til hjemmesiden: fysiosekvens.dk

 
AUS Baskets medlemmer tilbydes lukket holdtræning: Fys Bike, FyZumba og Kom I Form. Max 13 deltagere til Fys Bike og 10 deltagere til øvrige hold. Forespørgsel på oprettelse af hold 10 dage i forvejen i forhold til tilrettelæggelse.
 
AUS Baskets medlemmer tilbydes desuden styrketræning, holdtræning og skadesbehandling og ved efterspørgsel tema-klubaften om foredrag, cases og relevante praktiske øvelser med henblik på at blive klogere på det idrætsfysioterapeutiske område.

Fysiosekvens
Ringgadecenteret
Jens Baggesens Vej 88 G
8200 Århus N